Stålpanter i stådrengens tjeneste

Populær
Stålpanter i stådrengens tjeneste

Steel Panther genoplivede 80'ernes glam i et grotesk comedy-rockshow.

Spillested
Dato
20-09-2016
Genre
Trackliste
1. Eyes of a Panther
2. Just Like Tiger Woods
3. Party Like Tomorrow Is the End of the World
4. Asian Hooker
5. Turn Out the Lights
6. Let Me Cum In
7. It Won't Suck Itself
8. She's on the Rag
9. Girl From Oklahoma
10. 17 Girls in a Row
11. Gloryhole
12, Community Property
13. Death to All but Metal

Ekstranumre:
14. Fat Girl (Thar She Blows)
15. Party All Day (Fuck All Night)
Fotograf
Henrik Reerslev
Karakter
2

“Last time we played Copenhagen, I fucked eleven girls,” beretter den ene guitarist Satchel i højt humør efter de tre første numre og begynder efterfølgende at pege den ene efter den anden blandt publikum ud, inden han husker, hvad der også skete sidst.   

“But one of them is not here tonight, 'cause I fucked her so hard she died. I fucked her face...,” når han at sige, inden publikum tager teten og bryder ud i stor latter, trampen i gulvet og kaskader af knyttede næver og monstrøse yeah-ah! Satchel følger op på sit tydelige momentum og proklamerer, uden nogen videre sammenhæng, at forsanger Michael Starr har en lille penis. Two strikes! Salen koger igen. Kombinationen af fadølsindtag oven på to supportbands, som vi ikke nåede, har fyret godt op under kedlen, som nu endelig bruser over i pik og patter-jokes. Og maksimalt perverteret hard rock.

Steel Panther vil helst ikke kaldes et “joke-band”. Omend det måske også i sig selv er sagt i sjov. For intet ved Steel Panther er ment som alvor. Et coverband, der er gået over til at være en fuldkommen parodi på 80'ernes overdrevne glamrock-scene med egne kompositioner. Især Mötley Crüe og Dee Snider har virket som de store inspirationer med Steel Panthers tilsvarende stramme gamacher i skrigende farver, muskler, stort hår og en menu kun bestående af coke og fisse. 

Det er det, Steel Panther synger om. Og på den absolut mest misogyne, Donald Trump-dovne facon. Mens det til tider bliver helt tilfældigt, når de i hittet 'Death to all but metal' slynger linjer ud som “Eminem can suck it, so can Dr. Dre/ They can suck each other, just because they're gay/ They can suck a dick, they can lick a sack/ Everybody shout: 'Heavy metal's back!'"

Men for Steel Panther er det jo bare en leg, og de vil tydeligvis gerne presse citronen ekstra i de her politisk korrekte tider. Selvom niveauet er så lavt, at det føles overflødigt at begynde at analysere og på nogen måde blive stødt. På en måde føltes koncerten også som wrestling. Det er tænkt som skuespil, men alligevel lykkes det at få overbevist folk nok til, at de lader sig rive med. Og blive i tvivl om, hvor meget der er planlagt. 

Selv de fornemme rammer i Store Vega kunne ikke tæmme Steel Panthers lyst til at lade lemmet tale ud over det stuvende fyldte gulv med gæster, der tydeligvis også var kommet lige så meget for at se og høre på bandet snakke sammen som for at høre musikken. Der blev snakket mere fra scenen, end der blev spillet. Og det var jokes, som hele tiden havde en forventeligt lurvet og lummer pointe. Og hver eneste gang virkede det. Når der også blev spillet musik, gik det egentlig ret godt for bandet, rent teknisk. Forsanger Michal Starr har en imponerende vidde, og bandet virker i det hele taget meget sammenspillet. Tyve år som band fornægter sig ikke. Som Steel Panther er det blevet til fire fuldlængder siden debuten 'Hole Patrol' i 2003. 

Aftenens musikalske største bifald tilfaldt dog de cirka 30 sekunder, som blev spillet af 'Paradise City' under en af de mange endeløse jam-sessions, hvor koncerten tog form som et art standup-rockshow åndeligt beslægtet med Uffe Holm og Torben Chris.

Og derfor var der selvfølgelig også flashet bryster mod slutningen, hvor piger og kvinder på den forreste række blev hevet op, mens Vega var ved at styrte sammen i rungen oven på de "boobies"-fællesråb, som bandet havde sat i gang. Herfra skulle Steel Panther bare sætte det sidste stød ind ...