Sublim seance

Populær
Sublim seance

Goat vendte tilbage til København med en nærmest tranceskabende optræden, som sendte Den Grå Hal nær ekstase .

Kunstner
Spillested
Dato
08-10-2016
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Henrik Reerslev
Karakter
5

De syv maskeklædte svenskere i Goat levede op til deres gode ry med endnu en sansemættet musikalsk seance i København. En koncert, som startede i højeste gear og aldrig slap sit tag i publikum, der tog imod den intense energiudladning med åbne arme.

Det store orkester indtog scenen i en godt pakket Grå Hal kl. 22.45 og holdt derfra ingen pauser i deres finurlige verdensmusikalske bombardement af percussion og primalskrig. 

Goats to sangerinder fløj konstant rundt på scenen med lange, tigerstribede rober hvirvlende efter sig, mens hænderne smækkede løs på tamburiner og congas, som på intet tidspunkt fik lov at hvile.

Udefinerbart vanvid

Bandets udtryk er vanskeligt at sætte i en bestemt bås. En blanding af percussionmættet verdensmusik og repetitiv afrikansk ørkenblues a la Tinariwen, som fra tid til anden låner af metallens forvrængede rifftyngde, mens guitaristens i øvrigt sublime leadarbejde lige så vel kunne være taget fra stenerrockens verden.

På det nyere materiale er tyngden lettet til fordel for et mere let og luftigt udtryk, hvor inspirationerne fra alverdens stammemusik synes at veje tungere end før.  

Fra den nye plade fik vi blandt andet den afdæmpede 'Sing in Silence' og den iørefaldende 'Trouble in the Streets', som hele vejen igennem bæres af variationer over samme legende lyse guitarriff. Det er en lille smule kedeligt på plade, men på scenen kommer bandets kompositioner for alvor til live. 

Intenst og ekstatisk
En ganske langstrakt version af det rockede og riffbårne 'Run to Your Mama' var et af koncertens helt store højdepunkter, som sendte Den Grå Hal tættere på ekstase, mens også hittet 'Let It Bleed' begejstrede. 

Lyden var denne aften helt perfekt, så alle detaljer i det komplekse lydbillede fremstod tindrende klare.  

Efter præcis en times højenergisk udladning uden snak, pjat eller pauser af nogen art, gik bandet af scenen til udelt jubel.

De vendte heldigvis hurtigt tilbage og gav endnu et blændende kvarter, hvor en forlænget version af 'Talk to God' var et klart højdepunkt. Nummeret blev leveret med en intensitet og en insisteren, som forsøgte de to sangerinder vitterligt at få Herren selv i tale.

En meget stærk performance, hvor musikalitet, lyd og sceneoptræden gik op i en højere enhed.

Opvarmning med enkelte knaster
Aftenen blev indledt på fin vis af svenske Josefin Öhrn + The Liberation, som var totalt ubekendte for undertegnede inden koncerten. De overraskede positivt med en dronende, fuzzy rock, som godt kunne minde om Moon Duos tranceskabende udtryk. En fantastisk leadguitarist og trommeslager bidrog til oplevelsen af et virkelig velspillende band, hvis performance dog paradoksalt nok blev skæmmet af frontfiguren Josefin Öhrn. Hverken Josefin Öhrns stemme eller ageren på scenen gav indtryk af, at hun egentlig gad at stå på scenen. Mærkeligt, at hun lægger navn til foretagendet, for det var en underligt fjern optræden, som hverken vidnede om store sangmæssige eller performancemæssige evner. 

Forinden havde danske danske The Wands svinget psychstokken over publikum. Bandet er hjertebarnet af tidligere bassist i De Underjordiske Christian Skibdal, og stilmæssigt ligger The Wands relativt tæt op ad de danske himmelstormere og kolleger. I modsætning til De Underjordiske mangler The Wands dog umiddelbart et vokaltsærpræg, selvom musikken ellers blev leveret ganske kompetent. Lur mig, om ikke vi kommer til at se meget mere til The Wands fremover.