De gode, de onde og de uhyre velspillende

_XTD5809
_XJD3657
_XJD2793
_XTD4149
_XTD5177
_XJD3002
_XTD5013
_XJD3871

Europaturneen The Bay Strikes Again med Testament, Exodus, Death Angel  lagde fra land i torsdags. Vinderpakken havde dog vanskeligheder undervejs, men endte i en fornem finale.     

Kunstner
Titel
+Exodus +Death Angel
Spillested
Dato
06-02-2020
Genre
Trackliste
Sætlister

Death Angel:

Humanicide
Voracious Souls
Claws in So Deep
Aggressor
The Dream Calls for Blood
The Moth
Seemingly Endless Time
Thrown to the Wolves

Exodus:

Body Harvest
Deliver Us to Evil
Blood In, Blood Out
Fabulous Disaster
Iconoclasm
Deathamphetamine
Blacklist
Bonded by Blood
Strike of the Beast

Testament:

Eerie Inhabitants
The Persecuted Won't Forget (første gang siden 2012)
The Haunting
Greenhouse Effect (første gang siden 1993)
Dark Roots of Earth
Last Stand for Independence (live premiere)
Throne of Thorns
Brotherhood of the Snake
The Pale King
Careful What You Wish For
Fall of Sipledome
Night of the Witch (live premiere)
Into the Pit
Practice What You Preach
Over the Wall
Disciples of the Watch
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

En helt almindelig eftermiddag sidste år fik denne anmelder en pludselig indskydelse ud af det rene ingenting: "Mon ikke det ville være oplagt med en snarlig Bay Area-thrash turné i Europa?" Og bom! Få dage efter annoncerede de tre thrash metal-topkapaciteter Testament, Exodus og Death Angel deres The Bay Strikes Again turné – med start i Amager Bio, København torsdag den 6. februar 2020.

En udsolgt og sydende entusiastisk udgave af "bioen", skulle det vise sig, hvor mange fans allerede mødte frem til deres første eller fjerde fyraftensøl, da Death Angel åbnede aftenen og selve turneen klokken 19 skarpt. Dette med titelnummeret fra deres seneste album 'Humanicide' (2019),  der indledte et kontant ottesanges-sæt, som tog os godt rundt i albumkataloget 1987-2019.

Solidt afsæt
Andet nummer, 'Voracious Souls', sparkede os straks tilbage til bandets debutplade, 'The Ultra-Violence', og så blev der for alvor sat fyr på old school-thrash stemningen. Death Angel-diskografien rummer dog flere funky finesser og melodiske metalrock-hybrider end blot rendyrket thrash, men denne aften vægtede bandet tungt og fornuftigt deres højeenergiske, agressive og thrash-rockede materiale. Det gik solidt ned gennem det meste af sættet, omend Death Angel lige skulle have banket noget af premiere-rusten af sig og sig selv på plads.

Forsanger Mark Oseguada, hvis stemme står sig fornemt efter de mange årtiers voldsomme vokale udladninger, mindedes bandets første par shows i København og Roskilde i årene 1987-88. Det samme gjorde denne anmelder og en del af de jævnaldrende i salen, men som Oseguada fortsatte, så var han ikke til stede for bare at "reflektere over fortiden", men for at levere varen her og nu. Fornuftigt nok, for der var også mange helt unge ny-trashere og semi-voksne i 30'erne og 40'erne til stede.
  
Det fungerede, som det skulle, og dette gode og energiske band afrundede med en stormende version af thrash metal-salven 'Thrown to the Wolves', der på fornem vis kunne sende depechen videre til næste hold på scenen.

Manglende lyd, savnet vals
Med evigt onde Exodus til at føre thrash-depechen videre og en klar-parat dedikeret sal af over tusind thrashgalninge burde dén del af thrash-stafetten have været en formsag. De seneste par Exodus-koncerter på Lille Vega og på Copenhell har været yderst virile, og nu var Exodus igen tilbage med guitarist og kreatør Gary Holt efter hans tjans i det nu pensionerede Slayer.

Men ak-ak, bandets lydproduktion var blandt de allerværste, denne anmelder har oplevet i den ellers vanligt kvalificerede bio-sal. Rungende akustik, irriterende, uharmoniske niveauforskelle og guitarer, der fuldstændig forsvandt under Tom Huntings non-stop piskende trommer. 

Derfor fik oplagte nyrestød som 'Deliever Us to Evil' og 'Blood in Blood Out' slet ikke den effekt, som de var tiltænkt, mens dobbeltparadokset stod malet hen over salen, da introduktionen af Holt blev fulgt op af en lydkokset version af ...  'Fabolous Disaster'.

Steve Souza bjæffede af sine lungers fuld kraft og gjorde sit for at drive showet fremad, blandt andet med en spidsfindig afmystificering af, hvordan de mytologiske Bay Area-thrashkoncerter tog sig ud i de gamle 80'er-dage. "Fuldstændig som det her," adresserede han det modtagelige publikum, der mødte lydproblemerne med loyal dedikation og anstændig moshpit. For det var hverken energi og entusiasme, der manglede på nogen sider af scenekanten, heller ikke fed thrash, blot en tilpas velfungerende lydproduktion.  

Manglende var også den ultimative slamdanser-signatursang og thrashgrooveren over dem alle, 'Toxic Waltz', da Exodus valgte at lukke af med blot 'Strike of the Beast', selvom Souza først annoncerede "de to sidste sange". Det var ikke blot den gamle her, der var svært muggen over dét fravalg, men også en lille fanflok 22-23-årige, der sad et par sæder bag mig i bussen hjem og evaluerede Exodus-sættet.     

Skallesmækkende kaskade
Nu var det ekstra-ekstra nødvendigt, at afsluttende Testament ville levere varen. Og det gjorde de. Med en langt bedre lyd (tak!), en større show-opsætning, sprudlende spilleglæde og gedigen musikalitet. Læg dertil helt nyt materiale, en masse gamle klassikere, et par såkaldte 'deep cuts' og to livepremierer. Det var så fordelen ved at være første showstop på The Bay Strikes Back, omend den selvironisk grinende frontmand Chuck Billy også bemærkede de velkendte par vanskeligheder, der altid var ved turneens første show.

Og jo, der var da skønhedspletter her og der, men over det hele et band, der spillede sig helt ud i mange af numrene, hvor ikke mindst guitarvidunderet Alex Skolnick stod for den ene ekvlibristiske solo efter den anden. Der var tyngde, der var thrash, der var tightness, men Testament bygger også en tilpas portion melodisk, pompøst og symfonisk metal ind i mange af deres kompositioner. Og så er de bare uhyre velspillende. Således også på denne turnérepremiereaften.

Der var adskillige toptunede leveringer, blandt andet i numre som det helt gamle 'The Haunting', det forgangne årtis robuste sange som  'Dark Roots of Earth', 'Brotherhood of the Snake', 'Throne of Thorns' og det helt nye 'Night of the Witch' (fra det kommende album 'Titans of Creation' i april), hvor Bay Area-thrashen i den grad møder Mercyful Fate  – og det ikke alene i selve sangtitlen.

Fra det Mercy-inspirerede nye nummer eksploderede Testament direkte over i en afsluttende kaskade af skallesmækkende klassikere som 'Into the Pit', 'Practice What You Preach', 'Over the Wall' og 'Disciples of the Watch', hvor den formstærke thrash-ungdom fik sat yderligere skub i den allerede svært befolkede circle-pit.  

Det var heldigvis her, aftenen endte og peakede, og lige her, hvor Testament fik hevet hele The Bay Strikes Back-turnépremieren op på et anseeligt niveau over godkendt. I tillæg var der publikums entusiasme og hele ånden i turnépakken, hvor vi gamle thrashere fra de tidligste 80'er-dage (både dem på scenen og os nede i salen) kunne nyde den glødende dedikation, som de langt yngre årgange mødte frem med. Det var denne smukke generationssymbiose – i tillæg til Testaments veltrimmede thrashmassakre – der lige fik hevet helhedsindtrykket op på de fire fuldt funklende stjerner.