Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Thrash, der kunne mærkes

Populær
Updated
Thrash, der kunne mærkes
Thrash, der kunne mærkes
Thrash, der kunne mærkes
Thrash, der kunne mærkes
Thrash, der kunne mærkes

Den ombyggede scene på Lygten Station blev fornemt indviet, da Artillery bød op til dans med thrash efter opvarmning fra Mainpoint og Diretone.

Kunstner
Titel
+ Mainpoint + Diretone
Spillested
Dato
24-08-2012
Genre
Trackliste
Intro
When Death Comes
By Inheritance
Death is an Illusion
The Almighty
Mi Sangre
The Challenge
In the Trash
Cybermind
Dark Days
Rise Above it All
10.000 Devils
Beneath the Clay
Khomaniac
Terror Squad
Koncertarrangør
Fotograf
C.V.
Karakter
4

I metalmiljøet har Lygten Station, og specielt Riot Concerts' arrangementer dér, slået sig fast som et sted for upcoming metal- og rockbands. Men indimellem åbnes der op for de lidt større arrangementer, som tidligere med Hatesphere og nu i fredags med Artillery.

Den gamle stationsbygning er en smuk bygning med højt til loftet, og det har naturligvis sine konsekvenser for lyden, men hvis lydmanden kan sit kram, så byder lokalet stadig på glimrende lyd.

Siden sidst var koncertrummet blevet bygget om, så scenen nu var rykket hen i hjørnet af det mere eller mindre kvadratiske rum, og så ellers skåret så scenen blev trekantet. Det var en god løsning, for alle fik bedre kig til scenen, og det gav også bedre forhold for bar og indgangsparti. Ifølge arrangøren manglede der stadig lidt spots, men selvom der denne aften ikke var variation i scenebelysningen, så det nu meget fint ud alligevel.

Ny mand i folden

Først på scenen var Diretone fra København. Bandet leverede et relativt kort sæt, der bestod af numre fra bandets debutalbum fra 2011, og benyttede samtidig lejligheden til at præsentere en ny guitarist. Bandet spiller tung, groovy metal, der har referencer til Pantera og Down og til dels til Metallica takket være Lars' udmærkede vokal, der godt kan trække lidt i en Hetfield-retning.

Nyt i Diretone var, at de mange lækre soli ikke længere var delt mellem to guitarister, da det stykke guitararbejde nu var overladt 100 % til Jacob. Der var også et par passager med lidt mere grum vokal fra Lars, hvilket bestemt faldt i denne skribents smag, men det var nok ikke noget, der skal ses som en decideret stil-ændring - snarere som noget, der opstod impulsivt. Det fungerede dog godt.

Det var endnu et udmærket show fra Diretone. Der var et par steder mellem numrene, hvor gutterne ikke lod til at have talt sammen om overgangene fra nummer til nummer. Men til en aften på Lygten, hvor vennerne var mange og øllene billige, så gav det i stedet bare plads til lidt mere hyggesnak i lokalet.

Stilskifte

Næste opvarmningsband var hentet ind fra Tyskland, mere præcist Rostock. Mainpoint har eksisteret siden 1996 og gør sig i en omgang gothrock. Det lød flere steder ret tysk - ikke blot på dialekten, men også i stilen, som havde sit tilfældes med fx ligeledes tyske Eisheilig. Dog var der måske også en snert af svensk a la Lake of Tears over musikken.

Selvom det var ganske fermt udført, så var det også tydeligt, at bandet havde det sværere end Diretone med at få gang i publikum, og der kom kun begrænset kontakt mellem band og tilskuere i det relativt lange sæt. Der var da lidt "morgengymnastik" mellem et par numre - hvorfor var svært at regne ud - og så fik bandet lidt bedre held med opbakningen fra folk, der senere i koncerten havde nået at få tanket godt med øl.

I front havde bandet en meget høj bassist, der fik den ellers store Thunderbird-bas til at se noget klejn ud, og hans vokal var ret fed, specielt når musikken var hårdest og vokalen også fik en ekstra gang med grumhed.

Bandet havde styr på at lave iørefaldende sange, men de mere stille af slagsen druknede lidt i keyboard og blev kedelige. Bedst virkede umiddelbart ét nummer i sættet, som skilte sig ud med et noget højere tempo og en let punket stil, så man straks så Misfits for sig. Afslutningsnummeret 'Cowboys', hvor frasen "We're the cowboys of the night" godt nok fik det til at trække i smilebåndet, var også fremragende catchy og her fik bandet også publikum bedst med.

Thrash-tid!

Så blev der ellers også skiftet stil. Det var blevet tid til thrash, så efter en kort pause blev det tid til noget, der kunne minde om en intim-koncert med Artillery. Ikke fordi folk var fraværende - der var måske ikke udsolgt, men der var et udmærket fremmøde og flere var kommet til, siden Mainpoint gik af. Nej, det intime ligger lidt i lokalets indretning, da man virkelig kom tæt på bandet, så man kun kunne blive smittet af bandets energi.

Artillery lagde ud med bulder og brag og med et hit som 'By Inheritance' allerede som sang nummer to efter introen. Så var der gang i den! Søren 'Nico' lignede sig selv med huen trukket næsten ned over øjnene, men det var nu ikke fordi, han prøvede at gemme sig, og han leverede en fin præstation med masser af spark i luften, som han har for vane.

Attituden var måske ikke nær så langt fremme hos Stützer-brødrene på hver sin guitar og Peter Thorslund på bas. Her blev der mere spankuleret stille rundt med et skævt smil, som tydeligt viste, at de nød at levere riff efter riff i ægte oldschool-thrash stil. Og lyden var god, så hvert et riff, trommetæsk eller hylende solo kunne nydes.

God blanding af nyt og gammelt

Bagkataloget fra 80'erne er måske det som i manges øjne er Artillerys trumfkort, men sange som 'Mi Sangre', '10.000 Devils' og 'Rise Above It All' ville nu også have været savnet, hvis de ikke var en del af sættet, der dog i længden måske alligevel blev lidt for langt. Flere syntes ikke helt så familiære med sangene og var enten kommet for et af de andre bands eller bare festen i lokalet generelt, så det tyndede desværre lidt ud i flokken til sidst.

Måske bemærkede bandet det, for det så ud som om, at der blev gjort tegn til at droppe 'Beneath the Clay', men den nye trommeslager, Joshua, nåede dog at gå i gang med trommeintroen, så sangen blev fuldført. Og Joshua spillede med smittende engagement, og så ud til at nyde det, så hvorfor også korte showet ned?

Selvom bandet skulle tidligt op og til Spanien næste dag, så blev de to store hits 'Khomaniac' og 'Terror Squad' leveret til sidst, for de numre skal naturligvis være med. Ellers er der noget galt, hvilket på ingen måde var tilfældet, for det var en fin koncert med den danske thrash-stolthed. Og som nævnt var rammerne en glimrende måde at opleve bandet i forhold til på en stor scene, hvor distancen kan blive for stor mellem musikere og publikum.

Karakterer:
Diretone: 3
Mainpoint: 3 (video fra aftenen " target="_blank" title="Mainpoint">HER).
Artillery: 4


Artillery live fra aftenen får du herunder: