Tiden er ved at rinde ud
Populær
Første show på Manowars europaturne var mildest talt ikke overbevisende.
Amerikanske Manowar har taget hul på det fjerde årti som heavyorkester, hvor de har haft en påfaldende modstandskraft mod at lade sig påvirke af metalgenrens skiftende trends. Stilen kaldes af bandet selv true metal, og at den er “true” gør i sagens natur, at man ikke bør forandre sig, for det kan jo kun gå nedad, når man fra start har stillet sig på metallens mægtige tinder fra start. For et moderne øre kan det dog være svært at høre, at det står på andet end en blød bakke, men det har jo nok været oplevet anderledes tilbage i 1980, da det hele begyndte.
Manowar havde modsat sig enhver snak om, at der skulle tilskuere på balkonerne i Vega - fordi ingen er over Manowar(...). Det er selvfølgelig surt for de fans, som ikke kunne få billet på den bekostning, men det er den slags oppustethed, som gør at så mange elsker bandet, og at de har opnået en nærmest fanatisk kultstatus. Og den nærmest betingelsesløse kærlighed kom tydeligt til udtryk i Vega. Koncerten var første stop på den Europæiske del af 'Lord of Steel'-touren, hvor første del blev afholdt i USA i efteråret, og det blev hurtigt ret tydeligt, at de aldrende amerikanere ikke havde brugt de lange vinteraftener på at øve. Når det var værst, virkede musikken stiv og tilbagetrukket, og der var flere gange, hvor det lød direkte sløset. Alligevel blev de fire helte hyldet, som var de den første ølvogn efter en langvarig bryggeristrejke.
Heller ikke tromme- eller bassolo havde bid, og virkede mere som gøgleri en som musikalske indslag. Noget bedre gik det dog for Eric Adams’ syng-med stykke, for det var i hér, at han for alvor kom i kontakt med publikum. Lyden, som Manowar er berømmet for at levere højt, var der også store problemer med. Til at begynde med var den for lav til trods for det kæmpe, medbragte PA-anlæg, og særligt guitaren lå for langt tilbage i lydbilledet. Der blev dog skruet op et stykke inde i koncerten, og det bedrede oplevelsen noget.
Glimtvis viste Manowar dog, hvorfor det er så elsket et orkester. Når de største hits blev rullet ud - såsom ‘Kings of Metal’ - livede det op og var mindeværdigt godt! Hele larger-than-life-attituden kom i de tilfælde til sin ret, det samme gjorde publikums ekstatiske reaktioner. Det ændrer dog ikke ved det overordnede indtryk af et band, der virkede træt og udtrådt. At det så kan være, at de får spillet sig varme i løbet af et par koncerter er muligt, men det kan det danske publikum, der har betalt næsten 600 kr. for en billet bare ikke bruge til så meget. Så selv om Manowar sikkert mener, at de kan diktere tiden at stå stille, så er den altså løbet fra dem.