Tyskerne kommer!
Populær
Endstille er en farlig blanding af militant attitude og black metallens vanvid.
Da jeg gjorde min research på Endstille, stødte jeg på sider der anklagede dem for at flirte lidt for kraftigt med nynazisme i deres musik. Med det samme er ens opmærksomhed vakt og søgningen blev intensiveret. Antiklimaks kommer naturligvis, når man finder ud af, at der ikke rigtig er noget om snakken. Er det fordi, de har brændt et jødisk flag, eller har de har tegnet en tegning af Hitler? Eller er der virkelig noget om snakken? Jeg lod det komme an på en prøve og så dem an på Aalborg Metal Festival 2009.
Endstille går på scenen fredag eftermiddag kl. 17.00, og har 30 minutter til at give mig et indtryk af hvad de er for nogle banditter. Kort inde i første sang står det klart, at det her er black metal parret med militant attitude. Ikke snerten af yderligtgående politisk dagsorden, medmindre de har gemt budskabet i deres tekster så godt at jeg ikke kan finde dem, hvilket jo så ligesom ødelægger hele pointen. Vi behøver derfor ikke genoplive Simon Wiesenthal, men kan koncentrere os om at bedømme Endstille for, hvad de er.
Og de er barske. Og ægte! Forsangerens blik er manisk og vanvittigt. Hans lange nitter, beskidte ligmaling og kniven i hånden, samt de tykke ar på begge overarme vidner om, at her er en frontmand der ikke bare prædiker sit gospel, men også følger det. Bogstavelig talt. Tyskerne har et eller andet med den industrielle lyd, og det sniger sig også ind i Endstilles black metal. Det virker rigtig godt sammen med deres meget dystre image, hvorfor man står tilbage med en fornemmelse af, at her har vi ikke at gøre med weekendkrigere, men den ægte vare.
Den slags aftvinger den dybeste respekt. Black metal kommer i mange afskygninger, lige fra den mest hårde kerne af ondskab og satanisme, til det mere teatralske hvor Hollywood og stylister har overtaget budskabet. Fra Burzum til Cradle of Filth. Der er langt, og Endstille har mere til fælles med Greven og Watain end de har med Cradle og Dimmu. De beviste de på Studenterhuset, og det var sgu 30 fede minutter.