Tyskerne tog udebanen på rutinen
Populær
Man går aldrig helt galt i byen, når Accept står på scenen og spiller deres klassikere. Men de kørte supporttjansen for Volbeat hjem på rutinen.
2. Stalingrad
3. Restless and Wild
4. Final Journey
5. Princess of the Dawn
6. Pandemic
7. Fast as a Shark
8. Metal Heart
9. Teutonic Terror
10. Balls to the Wall
Livet som musikere i et legendarisk band må byde på nogle forskellige oplevelser igennem karrieren. Tag nu tyske Accept, som vi har anmeldt en del gange.
I 2013 stod spillede de en glimrende koncert om eftermiddagen på Copenhell foran en relativt stor skare. På Wacken i 2014 var de på hjemmebane efter midnat og triumferede foran 50.000 mennesker. Et par måneder senere var de i noget lavere gear i et proppet Amager Bio.
I lørdags var tyskerne i den grad på udebane som support for Volbeat, der havde solgt 35.000 billetter, hvor mindst de 90 procent næppe var kommet for at se så meget andet end de danske verdensstjerner.
Går et rutineret band som Accept mon på scenen med samme attitude hver gang, eller indstiller de sig mon mentalt på omstændighederne, de spiller under? Svaret er nok det sidste. Lysten er nok mere til at være på et sted som Wacken end som opvarmning for et dansk band i Odense.
Nok var der såmænd mange glade fans foran scenen, der rockede med på tyskernes klassiske heavy/speed metal, men der var så sandelig også mange gabende gæster, der utålmodigt stod og ventede på Volbeat.
Utroligt nok egentlig. Altså det med gaberiet. For hvordan kan man ikke rocke med til Accept, når lyden går klingende klart og voldsomt højt igennem under nogle af metalgenrens mest indbydende sange?
For dem fik vi naturligvis blandt de ti numre, som Accept på rutinen kørte sejren sikkert hjem på. Fra ’Restless and Wild’ over ’Fast as a Shark’ til ’Metal Heart’ og ikke mindst den klassiske afslutter ’Balls to the Wall’.
Godt blandet sammen med det bedste fra de nyeste plader med Udo Dirkschneiders fremragende erstatning, Mark Tornilo. Den 61-årige amerikaner fylder måske ikke meget, men stemmen er som en dinosaurs.
Frontmænd er den sværeste erstatning for et band, men hos Accept er der sgu intet at klage over. Læg dertil gruppens 55-årige grundlægger Wolf Hoffmann oven i gruppen, og se måbende til, når manden stadig tryller med fingrene i soloen under ’Fast as a Shark’ – så er der endnu mindre at brokke sig over.
Det skal da lige være, at Hoffmann trækker ’Metal Heart’s berømte solo ud i langdrag og kvæler intensiteten og suveræniteten i en af genrens ypperste slagsange. Nummeret bliver simpelthen kedeligt.
Mundvigen vendte dog uundgåeligt op igen, da først riffet til ’Balls to Wall’ blev sat i gang. Og lur mig, om ikke nogle af de gabende mennesker rent faktisk blev omvendt, da den uforlignelige gamle kending bragede løs.