Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde '17: Udmærket Foo Fighters-opvarmning

Populær
Updated
Roskilde '17: Udmærket Foo Fighters-opvarmning
Roskilde '17: Udmærket Foo Fighters-opvarmning
Roskilde '17: Udmærket Foo Fighters-opvarmning
Roskilde '17: Udmærket Foo Fighters-opvarmning
Roskilde '17: Udmærket Foo Fighters-opvarmning
Roskilde '17: Udmærket Foo Fighters-opvarmning
Roskilde '17: Udmærket Foo Fighters-opvarmning
Roskilde '17: Udmærket Foo Fighters-opvarmning

Det tog sin tid, før det rigtig lykkedes Against Me! at sætte gang i det sløve fremmøde på Arena, men da det endelig lykkedes, var det en sand fornøjelse.

Kunstner
Dato
30-06-2017
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Punk har i sin helt basale form altid handlet om oprør. Om at stå i opposition til det prætentiøse og   mainstream. Om det så er samfundsnormerne, politisk eller rent musikalsk. Punkrock derimod går på kompromis med førnævnte. At booke Against Me! til at spille på Arena er i høj grad et kompromis. En lappeløsning på et i forvejen skrantende rockprogram. En basal leflen for de få, der stadig tager på Roskilde Festival for at høre guitar-drevet musik. At Against Me! samtidig spillede samme dag som festivalens officielle rock-flagskib Foo Fighters, var nok en tilfældighed, nærmere end det var planlagt. Men det ændre ikke ved, at den amerikanske kvartet sandsynligvis agerede opvarmning for størstedelen af det begrænsede fremmøde på Arena.

Det er synd og skam, for Against Me! har en god historie at fortælle. En god punkrock-historie. Historien om bandet fra Gainesville i Florida, der startede med at spille rå, energifyldt punkrock med en udstrakt langemand til normerne. En langemand, der sidenhen blev vendt indad og ud mod publikum, da kvartetten valgte at sadle om og betræde den gyldne mainstream-sti og kaste sig ud i mere eller mindre generisk Green Day-kopi-punkrock. Sidenhen har amerikanerne fundet en smule tilbage til rødderne. Isæt bandets to seneste udgivelser, ‘Transgender Dysphoria Blues’ (2014) og sidste års ‘Shape Shift With Me’, er solide punkrock-udgivelser, hvor amerikanerne for alvor formår at kombinere det rebelske og punkede med arena-rock.

Specielt sidstnævnte var med stor sandsynlighed årsagen til, at Against Me var booket til at skabe lidt rock-stemning fredag aften. Det lykkedes da også til fulde for amerikanerne, der om ikke andet kan tage den sejr med videre på deres tour. Det halvsløje publikumsfremmøde var derimod intet at prale af. Der var rigelig med plads i pitten, og til at starte med var de mest energiske da også pantsamlerne, der på forunderlig vis formåede at skabe røre i pitten kun ved at bevæge sig rundt. ‘True Trans Soul Rebel’ og hymnen til fortiden ‘I Was a Teenage Anarchist’ var ellers velvalgte åbningsnumre og blev fremført så livligt og intenst, som det kunne forventes. Men det tog forsangeren Laura Jane Grace og resten af ensemblet godt og vel halvdelen af koncerten, før det rigtig lykkedes at få liv i publikum.

Selvom numre som ‘333’ og ‘Haunting, Haunted, Haunts’ har den klassiske energi og rigeligt med singalong-momenter, var det først, da kvartetten luftede den ældste del af bagkataloget, at koncerten for alvor tog form. ’T.S.R. (This Shit Rules)’ og ‘Cliché Guevara’ var startskud og numrene, der endelig fik publikum til at danse og pitten til at syde. Halvvejs inde i koncerten. Publikum uden for pitten fik endda hænderne i vejret fra tid til anden, frem for den kroniske sludren med sidemanden. ‘Miami’, ‘The Ocean’ og ‘Bamboo Bones’ blev alle leveret præcist og energisk. Med den fandenivoldske attitude og engagement, der forventes. Selv det halvfesne cover af The Replacements’ ‘Androgynous’ fremstod mere interessant, end det er. Det var en god anden halvleg for amerikanerne.

Selvom der ikke var meget oprør at spore på Arena, lever oprøret og punk-attituden stadig i bandets lyrik. De, der var mødt op, fik muligheden for at opleve netop dette. De tog deres tid, men generelt set spillede Against Me! en god koncert, og om ikke andet pustede de noget varme og energi i kroppen på det våde Roskilde-publikum.