Uforståeligt stilskifte

Populær
Uforståeligt stilskifte

Borknagar stod for årets skuffelse på Wacken

Kunstner
Spillested
Dato
01-08-2009
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
1

Da jeg så Borknagar for første gang på et lille spillested i Aalborg der hedder 1000Fryd, da var Borknagar stadig black metal. Med nitter, vild påklædning og foran omkring 100 mennesker var der dømt sort undergrund tilbage i 2001. Siden da har jeg bare ikke været heldig at løbe ind i en koncert med bandet.

Det fik jeg rettet op på nede på Wacken Open Air festivalen, men tidens tand har været hård ved enten Borknagar eller undertegnede. For det virkede som et helt andet band. Væk var den latente ondskab og i stedet lød det som en omgang forkølet folkemetal, hvor man forsøgte at inkorporere lidt tung tråd for at få det til at glide ned.

Jeg blev svært skuffet og udvandrede i protest efter en halv time, da det slet ikke var hvad jeg huskede som Borknagar. Hvad der er sket i de otte år ved jeg ikke. Bandet må have taget et stilskifte som jeg ikke har været opmærksom på, og sådan kan det gå. Det faldt ikke i min smag.