VMF'23 – Sorte billeder
Konvent kan være på vej mod noget stort. Det beviste bandet på årets Viborg Metal Festival.
Vi er nok mange, der ikke tidligere helt har forstået al den lovprisning, der har været af Konvents udgivelser. For er bandets musik på plade ikke bare trist, ensformig og kedelig? Nogle skamfulde personer har måske haft den tanke,at der har været tale om tale om ros i ligestillingens navn.
Det er en fejlopfattelse. For Konvent beviste til fulde i Viborg, at det er et fornemt liveband og at musikken vokser markant, når den bliver opført live. Det er i særdeleshed i fronten, at Rikke List bidrager med dødselementerne med den growlende vokal. Det er i sig selv imponerende nok. Men doom-elementerne er primært de guitarriffs, som Sara Helena Nørregaard og Sophie Lake hele vejen serverer for lytteren. Konvent, Lake og Nørregaard har fuldt ud forstået værdien i, at har man fundet et godt riff, så skal man ikke bare se at komme videre og lede efter det næste. Konvents repetitive riffs er dragende.
Sorte billeder
Gentagelser på gentagelser, hvor der lidt efter lidt sker små ændringer, hvorved der langsomt males lydkollager af sorte landskaber. Det er afhængighedsskabende musik. Det er så depraverende, at det gør ondt og giver gysen igennem kroppen. Men det giver samtidig en behagelig følelse, hvor man har lyst til af overgive sig til mørket.
Konvent er gode live. Ikke kun i samspillet. Bevægelser og den øvrige fremtoning viser et band, der ejer scenen. Konvent har allerede slået ganske godt igennem, men der er helt sikkert mere i vente.