RF 24: Dystopisk opløftende rave i Neo-Oslo
Den herligt småbizarre kvartet Violent Magic Orchestra kunne noget særligt i Gloria.
I mødet mellem dystopisk, cinematisk, men også himmelsk opløftende og drømmende elektronisk ravemusik, nådesløst gungrende og skærende noise og flænsende, hvæsende black metal var det let at forestille sig, at vi befandt os i Neo-Oslo i året 2099. Efter den store ressource- og relokationskrise er byen blevet genopbygget af norske flygtninge på de japanske øer. Mellem de rasende tyfoner får indbyggerne afløb for deres frustrationer til ulovlige raves drevet frem af 170 bpm-happy hardcore og Gabber, som er fusioneret med kulsort, men også svævende, gazey black metal-guitar. I forgrunden hvæser en kvinde, som befandt hun sig i Helvetes kælder.
Det er cirka den stemning, vi var transporteret ind i, mens vi dansede, hoppede og blev revet med af gruppens sære, men formidabelt engagerende musik. Udtrykket er ikke milevidt fra det sublime samarbejde mellem grime-produceren Mumdance og James Kelly fra Altar of Plagues, Bliss Signal, som vi nok desværre aldrig får mere musik fra. Men så er vi jo så heldige at have Violent Magic Orchestra, hvis musik også indeholder lidt flere stilistiske dimensioner.
Vi fik blandt andet ‘Venom’ fra gruppens album ‘DEATH RAVE’, som henrykte mig med sit høje tempo, sine laserskarpe boremaskinesynths og sin smækre reesebas, som fint understøttede nogle voldsomt fortravlede tranceriffs. Og som var det en kælder-kasetteproduktion, lå vokalen let begravet i mixet.
Det var vel også det eneste element, det var lofi i det ellers krystalklare mix. Bandet performede fint, og nogle vil måske opfatte den visuelle del af deres performance som fake eller overfladisk – men jeg følte, at det var med til at løfte og formidle stemningen i Violent Magic Orchestras musik. Et band, der tager navn efter et legendarisk, japansk, elektronisk band og navngiver medlemmerne (primært) efter de centrale bands i den norske andenbølge, skal have plads til at hamme den op!
Et klart højdepunkt var 'Ecsedi Báthory Erzsébet' (ja, det copy-pastede jeg), som drev os ned i Glorias flisegulv med heftigt våbengjorte, trioliserede stortrommer.
Hvad festen bestod af
Her er det centrale ved denne koncert: Black metal-elementerne i musikken befriede happy hardcore-, trance- og dream house/piano house-elementerne fra deres cheesy associationer, og tillod os at nyde deres ultraoprigtige og singulære formidling af ekstase, mens de sidstnævnte elementer trak de lidt forstenede black metal-troper, inklusive corpsepaint, ind i en forestillet fremtid. En særdeles frugtbar krydsbestøvning, der både bar mindelser om japanofile scififilm som ‘Blade Runner’ og det legendariske pladeselskab Rephlex’ 90’er-udgivelser med lige dele stemningsfulde synths og smadrede breakcore-momenter.
Mod slutningen fik vi ‘Song for the Moon’, dog uden besøg af Atilla Czihar som på pladen. Nummeret fungerede godt, men havde det lykkedes Violent Magic Orchestra at lokke ham og deres andre samarbejdspartnere i Kælan Mikla med, er jeg ret sikker på, at jeg havde været på fuld plade, for det her var en fremragende oplevelse!