WOA '14: Ligegyldig røvballerock

Populær
WOA '14: Ligegyldig røvballerock

Hellyeahs sydstatsrock var tungt i røven, malplaceret og kunstnerisk kun lidt bedre end Mambo Kurt, men de har en trommeslager, vi alle kender.

Kunstner
Dato
01-08-2014
Trackliste
1. Sangre por Sangre (Blood for Blood)
2. Demons in the Dirt
3. Drink Drank Drunk
4. Cowboy Way
5. It's On!
6. Cross to Bier (Cradle of Bones)
7. DMF
8. Band of Brothers
9. You Wouldn't Know
10. Hellyeah!
Koncertarrangør
Karakter
1

 

Hellyeah er den her såkaldte supergruppe fra Texas, der består af medlemmer fra Mudvayne, Nothingface og så ham der trommeslageren fra Pantera og Damageplan. For uden Vinnie Paul er Hellyeah ingenting. Godt nok er det netop forsanger Chad Gray fra Mudvayne, der sammen med Nothingfaces guitarist Tom Maxwell dannede gruppen, men det var først efter, at Vinnie Paul kom med, at gruppen for alvor fik et skub fremad i karrieren og mediernes spotlys.

Kort derefter kunne de udgive deres debutplade med titlen 'Hellyeah', og siden har de været flittige i både studiet og på landevejene. Det bragte dem forbi Wacken Open Air i 2014, hvor de gav koncert på Party Stage. Det var en præcis lige så jammerlig affære, som jeg havde frygtet. Chad Gray råber sig gennem sangene med lige dele tilbagelænet sydstatsattitude og de moderne brøl, vi finder i diverse "core"-genrer. Faktisk er han ikke nogen kraftfuld forsanger, for nede midt på plænen gik hans vokal ikke særlig godt igennem.

Det gjorde den ene guitar heller ikke i den første sang, så der var lidt lydproblemer. Men det er ikke Hellyeahs største udfordring. Det er det faktum, at de spiller sådan en gang bøllerock fra sydstaterne. Det er alt for anonymt, og medmindre man er meget stor fan af bandet, så kan det altså være svært at holde fokus og dechifrere sangene fra hinanden.

De har dog Vinnie Paul. Et kæmpe trækplaster. Manden, der sammen med sin nu afdøde bror Dimebag Darrell skabte Pantera og Damageplan. Jeg mistænker en del for at være mødt frem til deres koncert på Wacken for at se giraffen, banke et par kolde Beck's ned samtidig og bruge Hellyeahs sydstatsrock til at hygge sig med. Er det præmissen, så har Hellyeah langt større kunstnerisk berettigelse på festivalen end pauseklovnen Mambo Kurt. Derudover var der godt nok langt mellem snapsene. De sluttede bedst med 'You Wouldn't Know' og titelnummeret fra debutpladen 'Hellyeah'.