WOA '14: Nostalgi i middagssolen
Populær
Rygtet lød, at Skid Row spillede en god koncert i Danmark sidste år. Rygtet talte åbenbart sandt. Skid Row overraskede positivt og tog en lille skare af publikummer med på en opløftende tur ned af mindernes vej.
2. Big Guns
3. Makin' a Mess
4. Piece of Me
5. 18 and Life
6. Thick Is the Skin
7. Kings of Demolition
8. Psycho Therapy (Ramones cover)
9. I Remember You
10. Monkey Business
11. We Are the Damned
12. Slave to the Grind
13. Youth Gone Wild
Da Skid Row gæstede Sweden Rock Festival i 2012 fremstod de som intet mindre end et ynkeligt coverband, der mere hørte hjemme på en ligegyldig natklub, end som et band, der skulle have stået på festivalen.
Så det var jo med noget forbavselse at høre, at det amerikanske rockband tilsyneladende fyrede op for en god rockfest, da de sidste år gæstede Københavns Lions & Barrels sammen med Ugly Kid Joe – der som bekendt stadig er rigtig fede!
Nå, men det pirrede naturligvis nysgerrigheden, da Skid Row skulle gæste års Wacken som et af de første bands på de store scener fredag middag. Det er trods alt en gruppe, der havde deres storhedstid sidst i 1980’erne og en række år frem, dengang den originale sanger Sebastian Bach endnu var med dem.
Arvtageren Johnny Solinger har teknisk set været med i bandet i længere tid end Bach i dag, men kun to fuldlængeudgivelser er det blevet til med Solinger. Den seneste, ’Revolutions per Minutes’, er endda helt tilbage fra 2006 og var uden den store kommercielle succes. Bedre var kritikken dog ved sidste års ep ’United World Rebellion: Chapter One’. Numrene ’Kings of Demolition’ og ’Let’s Go’ var såmænd også to hæderlige indslag, da vi fik dem serveret denne fredag.
Men den afgørende forskel mellem fadæsen og festen var uden tvivl, at Johnny Solinger trådte i karakter som en frontmand, der virkelig løftede fortiden ud over scenekanten sammen med bandets to originale guitarister og bassist. Fremmødet var ikke synderlig stort, men for de få nostalgikere var det hektisk rocktur down memory lane, som siger over there.
Der var en sprudlende energi i de mange gamle klassikere, ’Monkey Business’,’Slave to the Grind’, ’Youth Gone Wild’ og især ’18 and Life’, som blev oprigtigt leveret fra det gamle Los Angeles-band – Solinger naturligvis iført solbriller og pandebånd som en obligatorisk LA-kloning af Axl Rose. Måske var det varmen. Måske var det øllet. Men det gav simpelthen bare mening på denne her eftermiddag. Lige der. På en tysk pløjemark.