WOA'12: Volbeats svendestykke
PopulærVolbeat har stået fornemt i lære hos Metallica og har udviklet sig til en stilsikker maskine, der smertefrit udfylder den store scene.
Guitar Gangsters & Cadillac Blood
Another Day, Another Way
Sad Man's Tongue
A Moment Forever / Hallelujah Goat
Mary Ann's Place
Who They Are
Fallen
7 Shots
Heaven nor Hell
16 Dollars
Radio Girl
Sweet Unicorns
Evelyn
The Mirror and the Ripper
---
A Warrior's Call
I Only Want to Be with You (Dusty Springfield cover)
Pool of Booze, Booze, Booza
Still Counting
Raining Blood (jam)
Det har været en fornøjelse at følge Volbeat fra dengang, hvor de spillede foran 50-100 mennesker rundt omkring i landet til den mastodont, de er i dag. Pludselig er de headlinere på Europas største metalfestival. Torsdag aften indtog de den store scene efter navne som Sepultura og Saxon. Hvem havde troet det i 2005? Ganske imponerende.
Endnu mere imponerende er det, at der også er markant flere tilskuere til Volbeat end de to foregående hovednavne torsdag aften. Det er trækplasteret, der trumfer alle de andre denne aften. Læg dertil, at dette show er Volbeats eneste show i Europa i år, og så har man en tilskuermagnet.
I dag er det Hank Shermann, der flankerer Michael Poulsen på guitar, og det glæder forsangeren sig naturligvis over, eftersom han også er fan af Kim Bendix' legendariske band fra Hvidovre. Volbeat åbner fornemt ballet og brager af sted med deres blanding af punk, rock, hillbilly, metal og alt derimellem. Publikum er ellevilde og stemningen koger. Efter en sang står undertegnede med tre kammerater. To af dem opgiver ævred at stå inde midt i den store folkemængde og bevæger sig mod området, hvor publikumstætheden ikke er så stor. Vi to tilbageværende kigger på hinanden og bliver enige om, at vi vil helt op foran. Målet er hegnet midt for scenen. Efter et par sange, lidt asen og masen er missionen fuldført.
Derfra har vi så uhindret udsigt til et spektakulært show, hvor scenen er bygget op efter Metallicas model. Forsangeren kan gå rundt til forskellige stationer og synge uanset hvor han ender. Volbeat har lært noget af deres metalstorebror.
Trumfer har Volbeat også rigeligt af i ærmerne denne aften. Både Napalm Deaths Barney Greenway, Kreators Mille Petrozza og guitarist Michael Denner (også fra Mercyful Fate, skulle enkelte læsere være i tvivl) gør gæsteoptrædener, og det sætter lige lidt ekstra krydderi på et i forvejen stort show. For Volbeat er blevet store. Rigtig store. Showet er indstuderet, og planen følges til punkt og prikke. Der kan, ligesom med Metallica godt savnes lidt spontanitet, men på et tidspunkt bliver det så stort, at alt skal være koreograferet. På godt og ondt. Højdepunkterne denne aften var selvfølgelig gæsteoptrædenerne, men også 'Sad Man's Tounge', 'Fallen' og 'The Warrior's Call' bragte de helt store jubelråb frem hos de mange tusinde fremmødte festivaldeltagere.
Jeg var godt underholdt og trods en noget buldrende lyd i starten, synes jeg, at Volbeat gjorde det virkelig godt som hovednavn. Danmark kan være stolte af det band og vi kan glæde os over, at Michael fra scenekanten lovede, at der ville komme et nyt album næste år. Fuld honnør herfra.