Zak is back

Populær
Zak is back

Circle II Circle med den tidligere Savatage-forsanger Zak Stevens i front har netop indledt en større europaturné, hvor man har valgt at fokusere på et af de absolutte højdepunkter i Zak Stevens' karriere – Savatage-albummet ’Edge of Thorns’. Bandets vej er ikke lagt omkring Danmark, så Devilution tog vejen forbi Tyskland for at dække turnéstarten.

Spillested
Dato
14-05-2013
Distributør
Trackliste
1. "Edge of Thorns"
2. "He Carves His Stone"
3. "Lights Out"
4. "Skraggy's Tomb"
5. "Labyrinths"
6. "Follow Me"
7. "Exit Music"
8. "Degrees of Sanity"
9. "Conversation Piece"
10. "All That I Bleed"
11. "Damien"
12. "Miles Away"
13. "Sleep"
---
"Diamond Blade"
"Epiphany"
Karakter
4

Circle II Circles europaturné er en rigtig power metal-fest med to supportbands til at varme publikum op ved de fleste koncerter. Det er således de to franske bands Eternal Flight og Nightmare.

Som udgangspunkt er min forståelse for fransk heavy metal på det ret filosofiske plan – man kan ikke rigtig komme i tanke om bands fra regionen, men da landet er ret stort, synes der at være en vis sandsynlighed for, at der må være nogle ok metalbands i Frankrig, ligesom universets uendelighed taler for, at der nok må være andre beboelige planeter end Jorden. Men det er bare, som om at man for begge deles vedkommende trods den logiske indgangsvinkel tvivler meget på rigtigheden af påstandene, samtidig med at man ikke rigtig har interesse for at kende svaret.

Heldigvis viser det sig fra tid til anden, at man bliver positivt overrasket. De to supportbands leverede faktisk en godkendt optræden tirsdag aften på Roxy i Flensborg.

Fransk

Eternal Flight spiller en omgang power metal med ørerne rettet både mod den europæiske scene såvel som mod USA, og hvor især sangeren Gérard Fois ind imellem med sin fine vokal vækker minder om lyden fra eksempelvis Crimson Glory. Bandets kompositioner er bestemt ikke uden energi og musikalitet og bliver leveret med engagement. Fin fransk begyndelse på koncerten!



Superfransk

Nightmare er mere henne i den traditionelle metalgenre, og bandet har da også været med næsten siden tidernes morgen. Bandet blev dannet helt tilbage i 1979 og har derfor naturligvis noget traditionelt heavy metal over sig. Men stilen er dog krydret med lidt thrash-input. Sangeren Jo Amore er noget af en karakter. Han er lille, spinkel og med høj pande under sit krøllede tjavsede hår. Da hans melodistemmer samtidig lægger sig ret tæt op ad noget, der er hørt før hos Rainbow, Black Sabbath og Dio, så er det ikke svært at drage sammenligninger med Ronnie James Dio himself. Det være sagt, så er Jo Amores stemmepragt på trods af klare kvaliteter dog naturligvis ikke i samme klasse som mesteren selv. Men det kom nu ikke som den helt store overraskelse, at Nightmare afsluttede deres sæt med at spille ’Heaven and Hell’ - og heldigvis i en godkendt udgave.



Zak is back!

Siden sin udtræden af Savatage for næsten 15 år siden,har Zak Stevens udgivet seks album med Circle II Circle, uden at det har betydet det helt store gennembrud for bandet på metalscenen. Bandets udgivelser har da også i nogen grad været ret middelmådige. Ikke desto mindre må det betegnes som noget af en overraskelse, at bandet på den aktuelle koncertturne har valgt at fokusere på det 20 år gamle Savatage-album ’Edge of Thorns’ i stedet for på det nye album ’Seasons Will Fall’.

På den igangværende europatur spiller Circle II Cirle hele ’Edge of Thorns’ fra start til slut. De kan synes noget uambitiøst sådan at satse på fortiden i stedet for at tro på kvaliteten af eget aktuelt materiale. På den anden side, så er materialet på ’Edge of Thorns’ så godt, at det vil være ærgerligt, om det sammen med alt det andet Savatage-materiale skulle være lagt i mølposen for evigt.

Ved turnéstarten i Flensborg blev ’Edge of Thorns’ således, så vidt vides, spillet i sin helhed for allerførste gang. ’Edge of Thorns’ var det allersidste album før guitaristen Criss Olivas tragiske død, og står som en af flere milepæle i Savatages karriere. Circle II Circle gjorde det fint som fortolkere af dette fine album denne tirsdag aften i Flensborg. Zak Stevens har virket en anelse slidt på de seneste CIIC-albums men på trods af klager over stemmemæssige mén efter et ’Metal Cruise’, så gjorde han det flot på sangene, som på en eller anden måde synes at passe bedre til hans stemme end CIIC’s egne kompositioner. Fremhæves skal også guitarist Bill Hudson, som spillede en række udmærkede soli undervejs.

Koncerten blev afsluttet med to nye sange fra CIIC’s nye album ’Seasons Will Fall’ i form af ’Diamond Blade’ og ’Epiphany’, hvilket også faldt udmærket ud. Herefter blev det desværre ikke til mere. På trods af råb på mere fra det "tirsdags-mærkede" beskedne fremmøde blev det ikke til ekstranumre. Keyboardspilleren, tyske Henning Wanner, kom kort på scenen og forklarede sine landsmænd, at Zaks stemme ikke kunne klare mere denne aften, om end han dog understregede, at ’Zak is Back’.



Trods det lidt korte sæt var det dog lovende og åbnede op for tanker for, om hvorfor Zak Stevens dog ikke går sammen med de andre gamle Savatage-drenge Johnny Lee Middleton, Chris Caffery og Jeff Plate til en lille Savatage-reunion. Selv om Savatage aldrig er blevet officielt opløst, er der tilsyneladende ikke noget, der kan få Jon Oliva til at fortsætte med bandet. Men de resterende medlemmer synes i den grad at mangle noget at rode med, ud over julekoncerterne med Trans-Siberian Orchestra.