Buldrende kosmisk attitude
Svenskproduceret stoner metal med smag af ægte californisk ørkenstøv og kosmisk ditto.
2. - Master of Oblivion
3. - Lee Van Cleef
4. - Into the Jaws of the Green King
5. - From Suns Beyond
Der må være noget ved Sverige, der adskiller sig fra resten af Norden. Det er, som om svenskerne i højere grad er i stand til at sætte sig ind i den amerikanske mentalitet, og derved mener jeg, at de kan lave stoner metal, der smager af rødt støv. Om svenske landeveje har et sjælefællesskab med de amerikanske ditto, er svært at sige uden at blive fabulerende, men det er den fornemmelse, man får.
10,000 Years’ debut-ep er en rendyrket omgang stoner, der passer perfekt til vind i håret og fart under hjulene, og pladen løsner op for alle lytterens spændinger og giver lyst til at forsvinde i en sky af grus.
Engage
‘”Albatross” Landing’ ruller sit hovedriff ud i et par sekunder, før forsanger og bassist Alex Risberg hvisker ‘Engage’, og sangen tager fart. Det er ægte, rullende nedtonet stonerguitar, der viser vejen og efterlader lytteren nærmest gispende efter vejret, mens han/hun prøver at følge med. Kærligheden til den californiske scene, og særligt minibuslegenderne i Fu Manchu er tydelig og skinner igennem. Hvis ikke det var, fordi 10,000 years krydrede det med en endnu dybere tuning og mere fuzz, ville man næsten tro, det var Scott Hills lange, solblegede lokker, der dinglede ned over spaden.
Lyrikken leder os, som pladecoveret antyder, langt fra vores velkendte jord. I stedet for de landeveje, musikken giver mindelser om, spiller 10,000 Years os ind i et kosmisk univers af undergang og søgen efter nye horisonter, efter Jorden langt om længe har måttet give op.
Det er et stort univers, der leder vores trio ud i en lovecraftiansk dystopi af ældgamle planeter, uddøde civilisationer og guddommelige skikkelser så langt uden for vores fatteevne, at det stakkels menneske ikke kan gøre andet end at se hjælpeløst til, mens Den Grønne Konge opæder dets sjæl, kød og eksistens.
Altså temmelig meget standardforplejning, hvis ens bedste venner i teenagetiden var hash og det lokale ungdomsbibliotek.
Bandet formår dog at gøre det spændende, og hvis man er til den slags, er det underholdende læsning. Især da dødens engel genfødes og drager hærgende frem i skikkelse af den legendariske Lee van Cleef, med de lyseblå engleøjne på nummeret af samme navn.
Medrivende og koncist
I modsætning til mange andre stonerbands demonstrerer 10,000 Years også selvbegrænsningens kunst. Fem tracks giver os sammenlagt 20 minutters spilletid, og det er i denne sammenhæng helt perfekt til at opbygge en stemning, sætte den i spil og få den afsluttet på den instrumentale og isnende ‘From Suns Beyond’, der kærligt peger tilbage til ‘Planet Caravan’ af forfædrene i Black Sabbath.
‘10,000 Years’ er som skabt til fans af genren, og den er lavet med entusiasme og ildhu. Den har den rullende attitude fra Fu Manchu, dybden fra Black Sabbath og den underliggende ondskab fra Bongripper. Det lover godt for svenskernes fremtid.