Klassikerpotentiale

Morten Vejlstrup opfatter Venoms nye plade som et varmt "Welcome (back) to Hell!". Venom – "Hell" (Sanctuary Records/Universal)

Når man får til opgave at skrive noget om et band af Venoms kaliber, så er det helvedes svært at komme op med noget som ikke før har været sagt. De har været med til at opfinde/definere ikke blot én, men hele to subgenrer indenfor metal: Thrash Metal og Black Metal, så principielt kan man ikke andet end bøje sig i støvet for Venom.

I de tidligere 80ere var de uden tvivl et af de allerstørste navne i branchen med så legendariske albums som "Welcome to Hell" og "Black Metal", og derfor er det måske også så meget desto mere synd, at de også har en række albums på CV'et som nok bedst udelades i seriøse anmeldelser.

Med overstående i mente, og med kun et enkelt eller to nævneværdige udgivelser indenfor de sidste 20 år, så kan jeg absolut garantere, at deres nye album "Hell" blev hørt helt uden skelen til tidligere tiders storhed. Efter at have hørt halvdelen af album følte jeg mig i virkeligheden helt uforberedt, da dette album i sandhed er et lille mesterværk, som jeg slet ikke havde set (eller hørt) komme.

Jeg skal ikke påstå, at der på "Hell" er noget grænseoverskridende nyt eller uhørt, men det er som om Venom har formået at ramme det niveau der gjorde dem til en af genrens stamfædre for snart 30 år siden. Når vi om 5-10 år får et "Best of"-album mere, så vil der helt sikkert indgå numre som "Straight to Hell", "Hand of God" og "Armageddon", der i sandhed har den følelse og kvalitet der skulle til for at være på fx "Welcome to Hell" albummet.

Karakter: 10

- Morten Vejlstrup