Basguden går nye veje
Updated
Basguden Geezer Butler giver den gas i sidebandet GZR, hvis nye udspil, "Ohmwork" er mere moderne metal end det er Sabbath. Det er ikke nok for veteranbassisten Geezer Butler at lægge branchens måske mest signifikante basbund, som han har gjort det i Black Sabbath i 35 år. Næh, Geezer folder sig også yderst energisk ud i eget sideband, GZR, der albumdebuterede tilbage i 1997 med albummet "Black Science", som havde en anden profil i front: Burton C. Bell fra Fear Factory.
Nu er det en anden og mere ukendt amerikaner, Chris Brown, der betjener vokalerne, og det gør han med flittige skifts i de både grove og melodiske fraseringer, lidt som hos fx Killswitch Engage. Men Geezer Butler er ikke bare en mand, der bare agter at gøre et sølle forsøg på at være ung med de unge metalhoveder, for selvfølgelig er det også en vis old school tilgang til den moderne metallyd, der dominerer dette nye album, "Ohmwork".
Albummet åbner med en enorm energiudladning i "Misfit", som går lige i flæsket med en stortærskende Geezer-bas fra helvede, og i det hele taget er der meget dundrende og detonerede heavydynamit på "Ohmwork". De hårde og kontante rytmer afbalanceres dog også indimellem i mere atmosfæriske og nuancerede øjeblikke som i en af pladens bedste sange, "I Believe".
Alt i alt er det dog svært at sætte GZR musikalsk i bås, men bandet balancerer sig fornuftigt igennem albummets ti sange, som er en fornuftig omgang metarock uden at den dermed revolutionerer musikverdenen i noget nær samme skala som eksempelvis Sabbath har gjort det. Hvordan skulle det så også overhovedet være muligt, kan man så i øvrigt spørge sig!?
Men apropos Sabbath, så ville det da være en topidé, hvis Geezer samlede sin GZR-kvartet - der også tæller nevøen & guitaristen Peter "Pedro" Howse og trommeslageren Chad Smith (nej, ikke ham fra Chili Peppers m.fl.) - og tog den med til en optræden på årets Roskilde Festival. Der er faktisk meget materiale på denne "Ohmwork" plade, som vil kunne gøre sig ganske godt i en livesituation og der mangler altså lige lidt mere tung tråd i årets festival line-up, Roskilde!

Kunstner
Titel
Ohmwork
Label
Distributør
Genre
Forfatter