Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mere mudder end metal

Updated
Mere mudder end metal
The Black Maria holder sig over gennemsnittet. Guitaristen i The Black Maria, Kyle Bishop, var hovedmanden bag Grade, som – efter sigende – er en af de helt store inspirationskilder hos bølgen af emo-bands (The Used, Thursday, Jimmy Eat World etc.) Og, man kan da også sagtens høre emo-aspekterne på The Black Maria’s første udspil ”Lead Us To Reason”; produktionen er glat, guitarerne er ikke for skarpe og forsanger, Chris Gray, holder sig fra at råbe alt for meget og lyder samtidig som Jacoby Shaddix på en stille dag.

Det er ikke et udspil, der kan eller vil fornærme nogen og det er rent faktisk så vellydende, at det er en kende for kedeligt.
Heldigvis tør The Black Maria godt bevæge sig lidt uden for skabelonen og numre som ”Ash” og åbneren ”The Memento” er faktisk ganske gode. ”Rats In The Prison” lukker albummet, og det er først her, The Black Maria slipper bremsen og spiller et næsten løsrevet rocknummer.

Producer Mike Green har sørget for at sætte The Black Maria i en musikalsk spændetrøje, som fjerner al kant og aggressivitet fra bandets kompositioner. Det klæder dem ikke, men det bliver interessant at høre næste album, hvis han har fået sparket til den tid.

Titel
Lead Us To Reason
Distributør
Karakter
3