Metal fra alpelandet

Metal fra alpelandet
En søgen mod de lavere skandinaviske bjerge Ved første lyt truer standard-melodød-prædikatet de franske gutter i Destinity. Men hurtigt vokser pladen, og detaljer dukker op, og så er albummet måske ikke innovativt, men i høj grad lytteværdigt og mere til.

Lyden er velkendt. Franskmændene forlod brie og rødvin til fordel for hotdog og bajere og har gæstet Jacob Hansen. Det er der kommet et godt resultat ud af og denne anmelder jubler over en bas, der kan mere end blot anes. Der bliver spillet flere fede detaljer på det tunge instrument.

Trommespillet lægger over sin prik over i’et, således at guitarriffs’ne bakkes godt op og bliver fandenivoldske, hvor det er hensigten, og groovy, hvor det er det, der skal til.

Af og til er der kor på, mest i råbestilen, så resultatet bliver lidt hardcore-agtigt. Hør bare superfede ”Thing I Will Never Feel”. Det passer fedt ind i den melodiske musik. Det samme gør de få samples, der får lov at danne underlag og skaber stemning, når tempoet ligge får en slapper.

De nævnte hardcore elementer gør, at albummet deler træk med Fear My Thoughts ”Vulcanus” og det er ingen skidt sammenligning, for det er også et fedt album. Brug af samples og enkelte af sangene minder lidt om Mors Principium Est. Heller ikke dårligt. Det korte af det lange: pladen kan anbefales!

Kunstner
Titel
The Inside
Distributør
Karakter
4