Ikke så frygteligt anderledes
Populær
Den russisk/skandinaviske konstellation ”Icon In Me” har slået op på de sider, hvor der allerede var sat op til flere æselører og noter i bogen ”Metal music – for dummies”.
2. That Day, That Sorrow
3. End of File
4. Empty Hands
5. Moments
6. Blood Ritual
7. To the End
8. In Memorium
9. The Worthless King
10. Turn the Dead on
11. Avoiding the Pain
Dette album er blottet for alt, hvad der er farligt og overraskende. Stilen går vel under det, der i en årrække er blevet betegnet som moderne thrash metal, forstået på den måde at en klar produktion omslutter den guitarbaserede musik med et væld af staccato riffs og den obligatoriske blanding af råb, growls og ren vokal.
Isoleret set gør alle mand i band og producerstol et upåklageligt job, men et eller andet sted kører alle for meget efter bogen, og det skaber et tandløst album, hvor man forgæves leder efter de fede detaljer og memorable hooks og riffs. Enkelte steder skiller pladen sig sådan ud, at den momentant viser ganske god kvalitet, og disse steder findes nemmest ved at følge Tony JJ (Transport League, x-Mnemic og mange andre) meget gennemarbejdede vokalarrangementer. Hør fx ”Moments” eller åbneren ”Dislocated”, hvor de mange lag i vokalen er flot og giver mening, og ikke blot er der for at være der, for det gør de andre.
Danske Morten Løwe Sørensen (The Arcane Order, Submission m.fl.) gør et udmærket stykke trommearbejde på skiven – som altid fristes man til at tilføje – men han kan ikke ene mand ændre på at sangskriver D. Frans og hans russiske venner ikke har tryllet noget frem, der kan betegnes som værende mere end ordinært. To stk. skandinaver bag henholdsvis mikrofon og trommestol samt en ligeledes skandinavisk producer i Jacob Hansen ændrer desværre ikke på den kendsgerning.
Tag et kig på bandets første video herunder: