Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nyskabende nordmænd, frasefyldte finner

Updated
Nyskabende nordmænd, frasefyldte finner
Norske Aboryms elektroniske black metal er yderst original "Hofleverandør af italiensk black metal" - det kalder Aborym sig, og mens det måske er sådan lige lovlig bombastisk, så er Aborym ikke desto mindre noget af det bedste, jeg har hørt længe. Ikke fordi det er en tro kopi af Dimmu Borgir eller andre store navne, men fordi bandet tør gøre det på dets egen måde.

Aborym er nemlig elektronisk black metal, hvilket måske lyder som to uforenlige størrelser, specielt når man tænker på at medlemmerne af bandet består af navne som Attila Csihar (tidligere forsanger i Mayhem og Tormentor) og Bård Eithun, også bedre kendt som Faust – den tidligere, berygtede trommeslager i Emperor, der nu leverer tekster til Zyklon.

Med baggrund i så old school og primitiv black metal skulle man ikke tro disse to kunne forenes i noget så anderledes som "elektronisk black metal", men det kan de! Og tro nu ikke, at det er keyboard det hele. Overhovedet ikke. Det her er et frontalangreb af velproduceret black metal, krydret med nogle modige elektroniske underlæg og passager.

Mens det sikkert ikke vinder nogen fans af dem der sværger til Darkthrone- og Burzum-lyden, så har de i hvert fald med deres ”Generator” fået én fan yderligere i undertegnede. Fedt album, som jeg absolut mener man bør give en chance!

Kunstner
Titel
"Generator"
Distributør
Karakter
2