Settle the Score - ”Five Knuckle Philosophy”

Nyt album med Settle the Score Undertegnede har vist været inde på det før, men nu er den altså gal igen: Tyskerne er begyndt at tro, at de kan spille hardcore-metal. Det er en fejl. Tyskere er mennesker, der er lavet til at spille power metal og 80'er-metal, og de bør holde sig fra alt andet.

Det man først lægger mærke til ved et tysk hardcore-band er, at sangeren som regel er pinligt ringe. Det næste man lægger mærke til, er at musikken er det pinligste plagiat af koryfæerne fra New York. Den analyse passer fint på Settle the Score.
Hollandske Born from Pain har netop bevist, at man rent faktisk kan lave et overbevisende og originalt hardcore-udspil.
Det vil preusserne ikke tage ved lære af. Og Settle the Score gør det endnu sværere, at tage tyske hardcore-bands seriøst.
Undgå det album for enhver pris.

Titel
Five Knuckle Philosophy
Distributør
Karakter
1