Men det er utroligt, at bandet har kunnet holde sammen i fem år, så upersonlige og usikre i deres sag, de lyder. Riffene er ubehjælpsomme, med få undtagelser (fx ”The Way Things Are”). Og når den musikalske del ikke er helt ubehjælpsom, så får frontmand, Pogus, desværre hurtigt ødelagt foretagendet med sin irriterende stemme. Det eneste positive der er ved albummet, er, at det kunne have været værre. Ind ad det ene øre og ud ad det andet.
Kunstner
Titel
{Without a Promise}
Label
Distributør
Genre
Forfatter