Sikker føde til moshpitten

Sikker føde til moshpitten
Med deres tredje og selvtitlede album spiller Chimaira det tunge og sikre kort ud. Chimaira tog røven på os alle i Vega for et par år siden, da de - som en del af Roadrage-koncerten – gav fuld valuta for pengene til de tidligt fremmødte, og spillede de to andre bands (Ill Nino og Spineshank) helt ned af scenen. Dengang var det deres album nummer to, ”The Impossibility of Reason”, der var aktuelt. Nu er Chimaira så tilbage med deres tredje, selvbetitlede album.

Den nye trommeslager, Kevin Talley (ex-Dying Fetus), tordner – sammen med resten af bandet – derudaf fra første sekund af første nummer (og første single), ”Nothing Remains”. I modsætning til forrige album, brøler Mark Hunter alt hvad han kan på alle numrene, og det i et omfang så man fristes til at bede om bare en anelse variation.

Man kan sige, at Chimaira spiller det sikre kort med dette album, selvom de har skiftet stilen en anelse, for dette er en plade som uden tvivl vil sidde rigtig godt fast i enhver metalcore-fans skive-afspiller. Men det er samtidig lidt synd, at Chimaira ikke eksperimenterer lidt mere, nå nu de betjener deres instrumenter med så stort et talent som de gør.

Sangene er lange og komplekse, og Chimaira sætter uden tvivl nogle lyttere af, inden det sidste bækkenslag i ”Lazarus” er klinget ud efter den time, albummet strækker sig over. Der er som skrevet intet galt med indholdet på albummet, der burde bare være lidt mere variation, for Chimaira er og bliver et af de bedste bands på NWOAHM (New Wave of American Heavy Metal) scenen, men de skal arbejde mere med at adskille sig fra de andre.

Bevares, et nummer som ”Bloodlust” starter med et ildevarslende, dystert riff, inden den går over i staccato-smadder à la Metallica i firserne. Og den gæve, nye tøndebasker, Kevin, skal også have nogle roser med på vejen. Tjek især hans hæsblæsende bersærkergang i åbningsnummeret samt ”Everthing You Love” og ”Pray for All”. Det er samtidig ren og nydelse at lægge øren til Rob Arnolds mesterligt seje guitarsoloer. Den legendariske thrash-mand, Colin Richardson står bag miksningen af albummet, og han har givet Chimaira en kompakt og skarp lyd.

Undertegnede har det dog lidt svært med, at Chimaira i ”Salvation” direkte planker en del fra Megadeth’s ”Sweating Bullets”…

”Chimaira” er et album, der næppe skuffer fans af bandet, men det er til gengæld ikke et udspil, som appellerer specielt til udenforstående. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at moshpitten bliver voldsom, når bandet engang lægger vejen forbi Danmark igen…

Kunstner
Titel
Chimaira
Distributør
Genre
Karakter
3