¡Guerrilheiros suecos!

Et tilbageblik på brutal statsterror og punk som protestmusik i Sydamerikas største land. Fire svenskere spiller brasiliansk hardcore og hylder fortiden.

Fire svenskere i et øvelokale og en stor kærlighed til brasiliansk punk. Det er grundopskriften til 'Demo 2021' fra malmøske Terror 83.

Den brasilianske scene er temmelig overset i vores del af verden, men byder på adskillige interessante bands, hvad de fem covertracks på b-siden også viser. Fælles for de tre bands, Psykóze, Mercenárias og Olho Seco er, at de alle tre blev stiftet i starten af 80’erne eller slutningen af 70’erne og også havde deres mest produktive år i den periode.

Frem til 1985 var Brasilien fortsat et fascistisk militærdiktatur med stærk støtte fra USA, der på det tidspunkt var mere end almindeligt interesserede i at holde konservative kræfter ved magten i Sydamerika. Mest berømt er naturligvis Nicaraguas CIA-financierede dødspatruljer, men adskillige diktatorer og generaler regerede landets kontinenter gennem statsterror, censur og tortur – med amerikanske dollars i ryggen.

Således også i Brasilien hvor censuren var udbredt, og aviser tyede til at udfylde blanke passager med tilfældige kageopskriftbrudstykker for at vise, hvor regeringen havde fjernet indhold, som den ikke satte pris på. Selvom den statslige næve var stærk i Brasilien, var grebet dog alligevel noget løsere end i mange nabolande. Især skete der fremskridt, da reformprocessen blev sat i gang i 1979, efter landet havde været lammet af oliekrisen. Det er også derfor, at det overhovedet har været muligt at spille protestmusik uden at blive forsvundet uden varsel.

I 1983 sluttede den såkaldte “Beskidte Krig”, en del af den amerikanske "Operation Condor", der netop havde til formål at forhindre kommunismens indtog i den traditionelt fattige del af det sydlige kontinent.  Denne fungerede både gennem spionage, finansiering, organisering af kup og dødspatruljer og undertrykkelse af frihedsrettigheder. Det gik så vidt, at Argentina og Brasilien, der ellers havde været dødsfjender, arbejdede sammen mod den trussel, der kom fra de undertrykte befolkninger og Sovjetunionen i øst. Det anslås at 60.000 mennesker mistede livet som følge af Operation Condor.

At det har været ubekvemt at være punkband i Brasilien på dette tidspunkt er utvivlsomt. Derfor er det også mere end passende, at en hyldest til de modige ytringsfrihedsforkæmpere udgives. Og en hyldest må hele Terror 83’s eksistens siges at være.

Rablende, råbende og riffende
De fire svenskere i Terror 83 afslører ikke umiddelbart deres nordiske herkomst, når pladen kører. Forsanger Rebecka – bandet har i bedste punkstil ikke opgivet efternavne – giver den på absolut flydende brasiliansk-portugisisk, og det er svært ikke at tabe underkæben, når hun spytter den tungebrækkende titel til Psykózes 'Terceira guerra mundial' ud på cirka et kvart sekund.

Med samme frygtindgydende energi leverer hun vokallinjerne til alle ti skæringer, suppleret af Wellingtons lidt dybere stemme fra tid til anden, og ofte hele orkestret, når der rigtigt skal leveres gang-vocals til at sætte stemningen.

Terror 83 spiller ægte hardcore punk, som det lød i 1980’erne, og det er noget, man skal være indforstået med. For selvom der er gode riffs, især på ‘Tem que acabar’ og ‘Julgamento’ og solide trommefills og -rolls på især ‘Skräll’ er det også tydeligt at høre, at det er optaget i øveren, og at det ikke er tightness, der er i fokus. Med andre ord det er præcis, som det skal være, når man har at gøre med et band, der spiller hardcore-revival og som i bedste folkeskolestil har tegnet slangeøjne og horn i panden på den brasilianske præsident Jair Bolsonaro, der kører sin helt egen 80’er-revival i det store sydamerikanske land.

Det er en demo, og det er en hyldest, og derfor er det også helt fint at inkludere nogle velspillede og veloplagte covers af de største inspirationer, men Terror 83’s selvskrevne sange kan snildt stå på egne ben, og man kan håbe, at balancen tipper lidt, hvis der kommer en fuldlængde engang. Indtil da er det bare at gribe botas (støver), fuzis (rifler) og capacetes (hjelme) og drømme sig ind i en verden af aggressiv musikalsk guerillakrig.