The Generators - ”The Winter of Discontent”

Populær
Nyt album med amerikanske The Generators. Solskinspunkerne fra Los Angeles, The Generators, har efterhånden været på banen siden 1997. Deres småpoppede punk kan ikke forarge nogen og tilføjer ikke rigtigt genren noget nyt. The Generators fremstår som et kopiband af genrens (og hjembyens) virkelige læremestre, Bad Religion og Social Distortion. Måske er det netop derfor The Generators ikke rigtig kommer videre? De lyder som en billig kopi af originalerne.

Man kan ikke rigtig trække nogen numre frem fra dette nye udspil, som virkelig stikker ud, og The Generators lyder som et arbejdende band, der bare udgiver nyt materiale, for at tilfredsstille fanskaren hjemme i Los Angeles. På den poppede ting, ”Room With a View”, som bliver leveret midtvejs på pladen går det faktisk helt godt, og det er nok fordi The Generators prøver at springe klichéerne over, og prøve at skabe noget ”nyt” musik.

Kan man abstrahere fra, at bandet lyder alt alt for meget som deres punklæremestre fra hjembyen, så kan ”The Winter of Discontent” sagtens være den plade man smider på, når der skal hældes øl og sprut indenbords sammen med vennerne, og så er bandet jo også på pladeselskabet med verdens fedeste navn…

Titel
The Winter of Discontent
Distributør
Genre
Karakter
2