Tid for glam rock revival?

Crashdïet lægger stærkt ud på ”The Unattractive Revolution”, men intensiten daler lidt undervejs. De svenske/finske glamrockere Crashdïet har i sandhed levet en rock n’ roll livsstil med alt hvad der dertil hører, inkl. en sanger der har begået selvmord efter bandets debutplade.

Albummet starter stærkt med singleudspillet ”In the Raw” og efterfulgt af det måske bedste nummer ”Like a Sin”. Desværre falder kvaliteten lidt mod slutningen eller også er det bare den charmerende intensitet, der daler lidt? Og det er synd, da det så absolut er den fandenivoldske attitude og spilleglæde, der gør et glam rock udspil tilnærmelsesvist interessant i 2007.

Bandet formår at betale sin stilmæssige gæld af til de ”store” Poison, Mötley Crüe, Hanoi Rocks etc. uden at det er et rip-off. Nu spørger den nysgerrige sikkert, hvad der skulle indikere at den her slags ”metal” skulle få sin renæssance uden at have fornyet sig?

Til det kan jeg kun sige at det samme lykkedes med stor succes for thrash metal for få år tilbage. Old school går aldrig af mode, hvis det har nosser og kvalitet. Kunne man så oven i købet få en smule nytænkning, så han man en sikker vinder. Sjovt nok kommer guitaristen Mick Mars (Mötley Crüe), som er med på to af skivens numre (”Alone” og ”I Don’t Care”) med det måske mest moderne bud på glam (med den uundgåelige ballade) anno 2007.

Alt i alt er det et acceptabelt udspil, som har et internationalt snit, der nok sagtens kunne klare skærene i USA, hvor markedet for denne slags alt andet end lige er større end her i det høje og kolde nord. Personligt savner jeg dog stadig det afgørende argument for hvorfor man skulle anbefale denne skive før fx Mötley Crüe eller Poison, til folk der ikke har været med på glam rock bølgen i sen-80'erne og de tidlige 90'ere.