Ugens Monsterdrøn

Slayer dyrker de gode, gamle thrash-dyder på albummet "Christ Illusion". En herlig udgivelse, mener Kong Kent. Thrash-guderne er tilbage, og det for fuld skrue! Kerry King har skrevet størsteparten af albummet "Christ Illusion", og allerede før udgivelsesdatoen var der kontroverser, da den skaldede guitarist endnu engang havde hevet forhammeren frem og banket løs på religion og religiøse grupperinger.

Teksterne afspejler da også en vred mand, der bestemt ikke tror på hverken Gud eller anden sameksistens. Slayer prædiker had – og det lyrisk såvel som musisk.

King, Araya og Hanneman har fået trommeslager Dave Lombardo tilbage i folden og Slayer er tilbage i ondeste form. Originalt line-up og en Slayer-plade, der bedst kan betegnes som: SLAYER! Produktionen er, som altid, i top og lige fra første færd emmer pladen af kvalitet og ubarmhjertig tråd. Lige fra åbneren ”Flesh Storm” over gustne rifftunge skæringer som ”Jihad”, ”Catatonic” og ikke mindst singleforløberen ”Cult”.

Alt i alt beviser Slayer endnu engang, at man ved, hvor man har dem: Bandet betræder ikke nye vande, men giver dets fans det, de vil have: En monstertung og ubehageligt hurtig skive, hvor der ikke tages fanger – men køres på, i et tempo, som kun Slayer mestrer. Herlig udgivelse!