Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ugens Monsterdrøn

Updated
Ugens Monsterdrøn
Årets første monsterdrøn 2004 er af den progressive slags og kommer fra Iced Earth. Metallen med rod i de tidlige firsere har med Iron Maidens fremragende "Dance of Death" fra sidste år genvundet sin berettigelse, og nu er der så kommet et nyt bidrag: Iced Earths "The Glorious Burden", der på glimrende vis holder firser-fanen højt.

Iced Earth var i 2003 tredje hjul i en større metallisk rokade, hvor sanger Rob Halford (desværre) lukkede sit blændende orkester Halford for at genindtræde i Judas Priest, der så til gengæld måtte skille sig af med sanger Tim "Ripper" Owens, som gik ind og blev frontmand i netop Iced Earth. "The Glorious Burden" er første synlige resultat af denne rokade, og det er
helt tydeligt, at Owens klæder sit nye orkester på samme blodtilførende vis, som han klædte Judas Priest.

Tim Owens er en ung og potent sanger, der med sin rå styrke formår at skrige, brøle og synge sig ind i de kritiske metalhjerter. Han har tilført Iced Earth nyt blod og masser af liv, som man vil kunne høre på "The Glorious Burden", der er en yderst kompetent opfølger til "Horror Show" fra 2001.

Iced Earth er et koncept-band med et gennemgående tekstunivers på deres skiver. "Horror Show" var en hyldest til gysergenren, og "The Glorious Burden" handler om de mere krigeriske og dramatiske begivenheder i verdenshistorien - som en tydelig apropos til den krigeriske verden, vi lever i i dag.

Ved de første gennemlytninger synes albummet dog noget skingert og stressende. Måske man skal vænne sig fra nu-metallens nedstemte, tunge og bastante univers og til det mere leadguitar-prægede udtryk, som var kendetegnende for metallen i firserne. Under alle omstændigheder må man i starten lige væbne sig med tålmodighed. For man bliver belønnet. "The Glorious Burden" bliver simpelthen ved med at vokse og vokse i styrke.

Albummets absolutte styrke er det mere end 32 minutter lange epos
"Gettysburg (1863)", som strækker sig over de tre sidste numre. Godt nok tre numre, men alligevel ét stykke musik, der nærmest har progessiv karakter og leder tankerne hen på de længste af Iron Maidens numre. "Gettysburg (1863), der handler om de afgørende slag i den amerikanske borgerkrig, er hele pladen værd og trækker simpelthen flere karakterer op i bedømmelsen.

Det er tydeligt, at netop Iron Maiden er en stor inspirationskilde - både rytmisk og guitarmæssigt. Det kommer - ud over på "Gettysburg (1863)" - specielt til udtryk på "Attila" og på "Waterloo": En galopperende rytme, kaskader af guitarer og fuld smæk på. Typisk Maiden-stuff. Pladens anden skæring, "When The Eagle Cries" er stærk med sit fængende omkvæd og sin lidt
tunge rytme, men også "The Reckoning" blæser én væk med guitarer som maskingeværsalver og trommer som kanontorden.

Det karaktermæssige udgangspunkt var efter de første gennemlytninger et stille og roligt 8-tal, men så voksede pladen sig op til det 10-tal, der bliver givet - også fordi jeg forventer, at dens styrke bliver ved med at stige et godt stykke tid endnu. Et album, som giver løfter om endnu et spændende metal-år.

Kunstner
Titel
The Glorious Burden
Distributør
Forfatter
Karakter
4

Menu