Ugens Monsterdrøn
Populær
Updated
Alice Cooper lyder meget som sit eget gamle selv på hans nyeste udspil ”Dirty Diamonds” - og så er der bestemt dømt Monsterdrøn herfra. Han er særdeles produktiv, den gamle chokrocker, glam rock pioner, gudfader, golf freak m.m. Alice Cooper. Han er god for et album langt oftere end hans samtidige som fx AC/DC, og han gæster Danmark næsten hvert eneste år – næste gang på Skanderborg Festival, torsdag den 11. august.
Bedømt på Alices nye udspil, ”Dirty Diamonds” er det heldigvis ikke bare kvalitativt at Alice Cooper holder sin albumproduktion vel i hævd. ”Dirty Diamonds” er et rigtig godt rockalbum, der har alle de Alice-stempler, man som fan kan ønske sig. Der er de sensuelle og charmerende sange, de glade melodiske træffere, de lidt mystiske horroragtige ting, de rene rock og rul numre, den cowboyagtige fortælling - og denne gang endda også en fin, lille plankning af de jævnaldrene Black Sabbaths klassiske ”Paranoid” riff i titelnummeret.
Jo, Alice Cooper lyder som Alice Cooper, også i 2005, og således er en ny Alice Cooper plade bestemt en fin gave til både hel- og halvgamle fans, som stadigvæk har det fint med manden og hans helt specielle stemme og originale rocklyd, der i nu fire årtier har inspireret så forskellige musikere og band som King Diamond, Kiss, Marilyn Manson, Turbonegro, Nicke Royale (The Hellacopters) og Joey Jordison (The Murderdolls, Slipknot).
Men Alice Coopers stemme og lyd er fremdeles unik, og nye interesserede rockfans gør nok klogt i også at tage fat i 70’ernes Alice-mesterværker, fx ”Schools Out” (’72), ”Billion Dollar Babies” (1973) samt ”Welcome To My Nightmare” (1975) – og det tror jeg sgu’ egentlig, jeg har skrevet før, hvilket velsagtens kun er af det gode…
Under alle omstændigheder så er ”Dirty Diamonds” et lytteværdigt udspil, og det virker også som et album, der vil holde ganske godt med tiden. Og ved nærmere eftertanke er der faktisk en hel del mere klassisk Alice Cooper touch på denne plade end på hans seneste par udspil, og alene dén fornemmelse skubber ”Dirty Diamonds” det sidste stykke vej op til det solide 10-tal.
Bedømt på Alices nye udspil, ”Dirty Diamonds” er det heldigvis ikke bare kvalitativt at Alice Cooper holder sin albumproduktion vel i hævd. ”Dirty Diamonds” er et rigtig godt rockalbum, der har alle de Alice-stempler, man som fan kan ønske sig. Der er de sensuelle og charmerende sange, de glade melodiske træffere, de lidt mystiske horroragtige ting, de rene rock og rul numre, den cowboyagtige fortælling - og denne gang endda også en fin, lille plankning af de jævnaldrene Black Sabbaths klassiske ”Paranoid” riff i titelnummeret.
Jo, Alice Cooper lyder som Alice Cooper, også i 2005, og således er en ny Alice Cooper plade bestemt en fin gave til både hel- og halvgamle fans, som stadigvæk har det fint med manden og hans helt specielle stemme og originale rocklyd, der i nu fire årtier har inspireret så forskellige musikere og band som King Diamond, Kiss, Marilyn Manson, Turbonegro, Nicke Royale (The Hellacopters) og Joey Jordison (The Murderdolls, Slipknot).
Men Alice Coopers stemme og lyd er fremdeles unik, og nye interesserede rockfans gør nok klogt i også at tage fat i 70’ernes Alice-mesterværker, fx ”Schools Out” (’72), ”Billion Dollar Babies” (1973) samt ”Welcome To My Nightmare” (1975) – og det tror jeg sgu’ egentlig, jeg har skrevet før, hvilket velsagtens kun er af det gode…
Under alle omstændigheder så er ”Dirty Diamonds” et lytteværdigt udspil, og det virker også som et album, der vil holde ganske godt med tiden. Og ved nærmere eftertanke er der faktisk en hel del mere klassisk Alice Cooper touch på denne plade end på hans seneste par udspil, og alene dén fornemmelse skubber ”Dirty Diamonds” det sidste stykke vej op til det solide 10-tal.
Kunstner
Titel
Dirty Diamonds
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter