Ugens Monsterdrøn
Nordjyske Kong Kent anmelder ditto Mercenary, hvor der er kælet for melodi og atmosfære samt skruet op for ambitionerne.
Der er løbet meget vand under broen siden jeg tilbage i 1993 købte Mercenarys første demobånd ”…Domicile” hos den lokale pladepusher i Hjørring. Lokalheltene fra Aalborg spillede da en gedigen dødsmetal, og fulgte det siden op med en mini-cd ("Supremacy") og min favorit med bandet, fuldlængdepladen ”First Breath”. Siden lavede de ”Everblack” hvori de startede deres transformation til et band med en mere folkelig appeal. Der blev rekrutteret en yderligere sanger i form af Mikkel Sandager, der med sin rene vokal nu supplerer Kral, der stadig leverer sin fede growlende og skrigende vokal.
Her på ”11 Dreams” ser det ud til, at Mercenary har fundet et fodfæste rent stilmæssigt, hvor ”Everblack” var, for mig, en lidt tam overgangsfase. Den nye skive her er langt bedre, og selvom jeg stadig helst så Mercenary spille det musik jeg forelskede mig i tilbage i 1993, nikker jeg anerkendende til det aalborgenserne har gjort med deres debutskive for det store pladeselskab Century Media. Bandet svinger mellem den oprindelige melodiske dødsmetal og til det mere progressive. En blanding der tager kegler, med klar fokus på den atmosfæriske og storslåede metal. Produktionen har fået et nøk opad, og det kan man høre.
Der er virkelig kælet for materialet, og den atmosfæriske og stemningsmættede musik får lov at strække ben. Melodien er i højsædet, og det klæder virkelig musikken. Netop det melodiske gør, at flere af sangene går i både syv og otte minutters længde, og det gør slet ikke noget. Mercenary har noget på hjerte denne gang, og pladen dækker et bredt spektrum lige fra den hårdtpumpende dødsmetal på ”World Hate Center” til den mere klassiske og pompøse metal på ”Firesoul”, og der er også flere solide riffs gemt her på skiven.