Ugens Monsterdrøn

Finlands fedeste hævi band, Amorphis leverer endnu et kvali-album med "Far From The Sun". Vor finske brødre har altid haft et stort og loyalt hævi rock publikum. Fortjent nok har landet også et af nordeuropas mest konstant fede metal- og hævi rock bands, Amorphis. Et band, der en gang tilbage i 90erne spillede råfed melodisk death metal, men som anno 2003 sværger til god gyngende heavy rock med rødder i alt fra Deep Purple på høj oktan til dynamit-udgaver af folk-inspirerede rock sange med stor melodisk bevidsthed (hør bare den elegante åbner "Day Of Your Beliefs").

Forsanger Pasi Koskinens ord transporteres lige fra hjertet og op til stemmebåndet, og Amorphis instrumentalside er fantastisk flot, hvor keyboard fladerne og de lækre elektriske dobbelt guitarer komplimenterer hinanden på ganske forrygende vis (ja, det var sgu ikke for ingenting, jeg nævnte almægtige Deep Purple, lige før!).

Som næsten altid, når vi taler finsk heavy musik, er der også den der dybe melankolske tone - en tone, som transformerer én gennem en gråtonet udgave af en lidt Mumitrolde-agtig dal, tilsat det smukke skærende håbefulde lys bag bakkerne. Det er dog hverken Lille My eller Mummifar, der har det sidste ord i Amorphis musik univers, men smukke, seje og solide heavy sager som "Evil Inside", "Planetary Misfortune" og "Killing Goodness" (fåking fede hookline her, mine herskaber!) samt mere laid backede sange som "Ethreal Solitude" (med et indledende let flydende reggae-beat!) og den afsluttende og afdæmpede "Smithereens".

Endnu et kvali-album fra Amorphis, som er tæt på at matche den fremragende forgænger "Ad Universum", og "Far From The Sun" hiver så ganske sikkert et 10-tal hjem.