Ugens Monsterdrøn

Tæt på et lille postgrunge-mesterværk, jubler Lars Schmidt om Alter Bridges andet album "Blackbird". ”Never change a winning team,” var der vistnok en gammel Liverpool manager, der sagde. Men hvorfor ikke? Når nu bare man har den rigtige formel, så skal det nok gå.

Det var sanger Scott Stapp, der var den absolutte frontfigur i de hedengangne MTV-hittere Creed. Men det er hans ’backing-band’ fra dengang, som har klaret sig bedst – i fornem rockende stil. Mark Tremonti (guitar), Brian Marshall (bas) og Scott Phillips (trommer) fandt sammen med sanger og guitarist Myles Kennedy og skabte Alter Bridge. Næsten en tro kopi af Creed, men en lidt mere hårdtslående én af slagsen.

Alter Bridge har nu udsendt sit album nummer to siden den fornemme debut ”One Day Remains” fra 2004. Og album nummer to er mindst lige så godt som etteren – og som Creed i øvrigt. Og ja, man kan altid diskutere, om Creed nu virkelig var gode!?

Det er uomtvisteligt, at de fandt en recept til stor eksponering på MTV: Lidt halvtunge guitarer, vers der bygger op til nogle helt fantastisk melodiske omkvæd og så en sanger, der synger lidt mørkt og halvdovent som Eddie Vedder. Creed og de ligesindede kumpaner i Nickelback og Three Doors Down (for at nævne nogle) byggede videre på de mere poppede sider af Soundgarden, Alice in Chains, Pearl Jam og Stone Temple Pilots fra start-90’erne.

Og Alter Bridge ser ingen som helst grund til at ændre på succesformlen. På ”Blackbird” får sanger og guitarist Myles Kennedy dog lidt mere frit spil på den sekstrengede. Men det er kun på de to første numre, at dét sker for alvor. Den Evergreyske ”Ties That Bind” og ”Come to Life” giver løfter om, at Alter Bridge har klippet navlestrengen. Men albummet er ikke i nærheden af at være så hårdt, som de to første numre antyder.

Nej, blandingen er den kendte: Lige dele halvhårde, medrivende, fint rykkende rockere og halvstille, opbyggende "ballader" med nogle helt utroligt iørefaldende omkvæd. Så er succesen hjemme! Og ja, gu’ er den! ”Blackbird” er tæt på at være et lille mesterværk inden for sin genre. Men måske albummet er genrens svanesang? Sidste nummer før lukketid?

Alter Bridge har ikke sjusket med sangskrivningen. De har tværtimod taget sig sammen og leveret et meget holdbart album – inden for sin genre. Hits som ”Open Your Eyes” fra debuten? Jeps, selvfølgelig! Vi nævner i flæng: ”Watch Over You”, ”Rise Today” og den medrivende ”Break Me Down”, som nok er albummets fedeste.

Alter Bridge synger som Creed, Nickelback og Three Doors Down. De har samme lyd og instrumentering og helt samme udtryk. Og det er egentlig rigtig, rigtig fedt. Sådan en slags meget moderne udgave af den mere heavy del af den amerikanske 70’er rock. Temmelig fedt og lige til en ordentlig svingom med luftguitaren!