Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Dark Tranquillity - ”Exposures |in retrospect end denial”

Populær
Updated
Ulrich Wolf anmelder nyt album fra de svenske favoritter Dark Tranquility. Næh, det er ikke nogen Greatest Hits eller opsamling, det her. Det er efter bandets egne udtalelser en historisk tur gennem en 15 år lang karriere. Svenske Dark Tranquillity har, her kort før udgivelsen af deres nyeste cd, udgivet en dobbelt cd med sjældne, aldrig udgivne ting og livetracks fra en koncert i Krakow i Polen. To plader fyldt med materiale, der aldrig kom med på pladerne gennem årene.

De svenske melodeathere giver på "Exposures" deres fans et blik ind bag de allerede kendte plader og viser, hvad der kommer ud af det på de numre, der blev vraget. Desuden har man så muligheden for at tage til koncert og de 19 numre på live cden er en heftig tur ind i koncertsalen. Stilen er jo som vi kender den fra bandet, og man kan selvfølgelig spørge, om sådan en plade er nødvendig? Svaret for en fan er: Ja, den er nødvendig! "Exposures" er en lang tur ned ad historiens bumlede vej, og med de to skiver ved hånde får man en tung musikalsk fortælling om et fremragende band, der med opfindsomhed, teknisk overlegenhed og melodisk brutalitet har defineret en hel genre. Intet mindre!! Vi får Mikael Stannes karakteristiske growlende og grådkvalte stemme, der akkompagneres af det fem mand store, sejt svingende, teknisk ypperlige thrash/death band, der i mine ører er noget af det mest energimættede, brutale, men også melodifyldte og progressive heavyband der har eksisteret!!
For syv sataniske samuraier, hvor er det fedt at man på den måde giver en service til sine fans!

Selvfølgelig er sådan en plade også en måde at "varme" sit publikum op på og få dem til at købe pladen, inden den nye udkommer og dermed få lidt penge i kassen. Men på "Exposures" kan både nye og gamle fans hoppe på vognen. Jeg synes måske nok, at man har lagt lidt for meget vægt på det helt gamle materiale på den første cd, der indeholder det sjældne og ubrugte materiale. Dengang var bandets stil ikke så klart defineret og slet ikke så gennemført som i dag. Men det er ikke en anke, der kan ændre på, at "Exposures" er muligheden for at genhøre noget kendt og samtidig opdage noget helt nyt. Og endda opdage, at de også er sublime på en scene.

Tak til Dark Tranquillity for "Exposures", tak for musikken og jeg lover hermed, at jeg også er med de næste 15 år.

Titel
Exposures |in retrospect end denial
Distributør
Forfatter
Karakter
4