Tillykke til Century Media
Updated
Et af branchens større selskaber hylder sig selv som gammel vin på nye flasker. Der er set diverse variationer udi kunsten at fejre sig selv i jubilæumsanledning. Roadrunner satte fire "kaptajner" til at skrive en håndfuld sange hver, der så blev indspillet af en række forskellige artister på selskabet. Nuclear Blast gjorde omtrent det samme, men havde blot én "kaptajn".
Century Media har nu rundet 20 år og ladet nogle af de bands, selskabet har i folden, hylde sig ved at indspille et covernummer fra et band, der enten stadig er, eller har været på selskabet.
Det store spørgsmål for en potentiel kunde til et sådant produkt, ligger i om man kan lide covernumre eller ej. Hører man som undertegnede til den gruppe, der synes det kan være fedt, så kan resten af denne bedømmelse roligt læses.
Det 32 numre lange dobbeltalbum er nok – ved første lyt - sjovest, når man kender originalnummeret. Der er nogle helt klart oplagte valg på denne skive. Grave spiller Asphyx, hvilket ikke kommer som et chok. Vore egne Mercenary spiller Arch Enemy, som også får en kærlig og overraskende hilsen fra Dream Evil, som i bookletten står for den sjoveste kommentar: we have given it the right "gay" sound!!!”.
Det er bands som Dream Evil, der gør det mest interessant. Bands, der har fodfæste i heavy metallen og lægger en melodilinie på vokalen, der ellers i originalerne bliver growlet. Wolf formår også at gøre Moonspells mytiske "Alma Mater" til en fin 80'er-sang a la Maiden eller Fates Warning med John Arch på vokal.
Produktionerne er naturligvis forskellige, men gennemgående er det, at lyden er en del under vanlig standard i og med, der i flere tilfælde sandsynligvis blot er gået kort tid i studiet og kun med cover-nummeret som formål. Nogle steder er det fedt; Grave, Napalm Death og Warbringer får fed stemning ud af de numre, de har valgt.
Flere bands formår at gøre de gamle klassikere til deres egen stil. Det vil være en smagssag om man synes, at de ødelægger kult eller om det er et interessant alternativ til et gammelt yndlingsnummer.
Fedt for en stund, men heller ikke meget mere.
Century Media har nu rundet 20 år og ladet nogle af de bands, selskabet har i folden, hylde sig ved at indspille et covernummer fra et band, der enten stadig er, eller har været på selskabet.
Det store spørgsmål for en potentiel kunde til et sådant produkt, ligger i om man kan lide covernumre eller ej. Hører man som undertegnede til den gruppe, der synes det kan være fedt, så kan resten af denne bedømmelse roligt læses.
Det 32 numre lange dobbeltalbum er nok – ved første lyt - sjovest, når man kender originalnummeret. Der er nogle helt klart oplagte valg på denne skive. Grave spiller Asphyx, hvilket ikke kommer som et chok. Vore egne Mercenary spiller Arch Enemy, som også får en kærlig og overraskende hilsen fra Dream Evil, som i bookletten står for den sjoveste kommentar: we have given it the right "gay" sound!!!”.
Det er bands som Dream Evil, der gør det mest interessant. Bands, der har fodfæste i heavy metallen og lægger en melodilinie på vokalen, der ellers i originalerne bliver growlet. Wolf formår også at gøre Moonspells mytiske "Alma Mater" til en fin 80'er-sang a la Maiden eller Fates Warning med John Arch på vokal.
Produktionerne er naturligvis forskellige, men gennemgående er det, at lyden er en del under vanlig standard i og med, der i flere tilfælde sandsynligvis blot er gået kort tid i studiet og kun med cover-nummeret som formål. Nogle steder er det fedt; Grave, Napalm Death og Warbringer får fed stemning ud af de numre, de har valgt.
Flere bands formår at gøre de gamle klassikere til deres egen stil. Det vil være en smagssag om man synes, at de ødelægger kult eller om det er et interessant alternativ til et gammelt yndlingsnummer.
Fedt for en stund, men heller ikke meget mere.
Kunstner
Titel
Covering 20 Years of Extremes
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter