Doomedag i Lohja

Finske Reverend Bizarre spiller uforfalsket doom metal på "Harbinger Of Metal". Enhver doom metal plade må altid leve i skyggen af Black Sabbaths tidlige 70er albums. Det ved alle disse doom metal bands også godt selv, uanset om de nu hedder Trouble, St Vitus, The Obsessed, Count Raven, Candlemass, Cathedral - eller Reverend Bizarre, som disse tre finner fra den knap så kendte heavy-stad, Lohja, beliggende midtvejs mellem Helsinki og Turku.

Nej, doom metal er meget svær at forny, især hvis man - som Reverend Bizarre - afholder sig fra at køre kvindelige korsangere, strygere, keyboards og alskens orkestrale manøvrer ind over de tonsetunge grundbeats, som det har været trenden på talrige albums i de senere år. Reverend Bizarre er bare en tung trio uden så mange finurligheder i produktionen, som i øvrigt er svinehamrende sort, tung og rå.

Men Reverend Bizarre er til gengæld gennemførte i deres grumt tunge og svært sørgmodige dommedags metal, hvor der ikke gås på kompromis i et eneste sekund af albummet. Det er krybende tung-tung doom metal fra første nummer, "Harbinger" til den afsluttende "Dunkelheit" (et kyndigt covernummer af berygtede Burzum!), der samtidig er skivens to sejeste skæringer.

"Harbinger Of Metal" er rendyrket doom fans delight, og er man ikke en doom metal banger, kan man vist godt glemme at gå særlig frugtbart i kødet på dette udspil. Og dog. Undertegnede er ikke ultra doom fan, men napper gerne stilen i den rette dosering, og en sådan er "Harbinger Of Metal" for så vidt. Og så har denne plade faktisk udviklet sig en god del fra min første gennemlytning, så vi nu er oppe at ringe på pæne 8.5, hvilket jo er fint over gennemnsittet på vor 13-skala.