20 år med pilsnerthrash

Tankard fejrer bandets 20 års jubilæum med “The Beauty and The Beer”, der er en kompetent, men også lidt kedelig udgivelse. Tyske Tankard har eksisteret siden midt-80'erne, og uden at jeg har hørt noget som helst fra bandets bagkatalog, så tror jeg godt, jeg kan afgøre, at der ikke er sket den store fornyelse siden starten (du fornemmer helt rigtigt og kan evt. forsikre dig ved at låne min gamle "Zombie Attack" vinylplade - Red). Og selvom bandet måske aldrig har været banebrydende, så er det på sin vis heller ikke nødvendigt, når de nu engang behersker genren så godt.

Tankards seneste udgivelse har den småfjollede titel ”The beauty and The Beer” og coveret præges af et grønt savlende monster og en ganske velformet og velbebrystet bierstuhe-skønhed, og i det hele taget virker det ikke som om Tankard med sangtitler som ”We Drink The Old Ways” og ”Frankfurt: We Need More Beer” ønsker at blive taget seriøst. Men det er som sådan heller ikke noget problem, for musikken fungerer fint alligevel.

Vi har at gøre med ganske kompetent udført 80'er thrash: Dobbeltpedaler, pumpende guitar, simple omkvæd og et hav af nakkebrækkerriff som bliver leveret i et hastigt tempo – og i top en på en gang elendig og så alligevel ganske karismatisk og medlevende forsanger. I det hele taget en skive som fungerer overraskende godt, og som er yderst velegnet til en drukaften med vennerne.

Men det er også en skive, som vil være glemt igen i det øjeblik, den er pillet af cd-afspilleren, for der bliver absolut ikke begået nogen genialiteter i mylderet af hektiske riffs – og i ædru tilstand tåler den ikke mange gennemlytninger før den bliver kedelig.

Jeg vil i hvert fald til hver en tid anbefale fans af genren at ty til Exodus i stedet.