Mormors klaver
Populær
Updated
Black Label Society-koncerten var ingen succes; Zakk Wylde bør holde sig til guitaren i stedet for klaveret, fingerkys og brystslagning. Black Label Society er Zakk Wylde, og ham kender man som Ozzy Osbournes guitarist gennem snart en menneskealder. Sidst bandet besøgte landet, var som opvarmning og redning for et ualmindeligt forkølet Ozzy Osbourne show. Wylde var i den forbindelse dagens mand i skysovs.
Nu var tiden så kommet til at det biker-flirtende orkester besøgte København som sig selv, og da deres medbragte amerikaneropvarmning ikke kunne komme, var det danske Dødning der fik opvarmeræren helt alene.
Dødning gjorde en fin figur på den sparsomme plads de havde fået, og selv om det bestemt er et meget ungt band, der minder i lidt om Raging Speedhorn, ikke mindst fordi de har to forsangere. Deres version af boogierock/sludge/metalcore er dog lidt mere tilbagelænet.
Opvarmningstjansen er ofte ret utaknemmelig, fordi folk utålmodig venter på at høre det, de har betalt for, eller slet ikke er kommet for den sags skyld, men de fik faktisk rykket adskillige nakker. På den baggrund må ilddåben siges at være mere end bestået.
Nu skulle man tro, at springet fra et meget ungt og upcoming, dansk band til et veletableret verdensorkester ville være stort, men det viste sig ikke at være tilfældet.
Efter Dødning gik af, gik der en evighed inden BLS gik på. "Hævi!" tænkte man efter de første numre, men inden man kunne nå at sige "Rock!" begyndte de at ødelægge den gode stemning med al for meget goldt guitarlir og klaverspil, fandenhjælpemig!
Det gik galt for Axl Rose med klaveret i sin tid, og har i øvrigt ikke rigtig gjort noget godt for nogen hårdrockere, så mon ikke man skulle lade tangenterne blive hjemme hos mormor?
Er man som Zakk Wylde en gudsbenådet guitarist er det dumt at udstille, at man er en middelmådig pianist. Det er hans evner som spadespiller og egentlig også sanger der gør, at man tilgiver ham hans hulemandsritualer med brystslagning, fingerkys og jeg ved snart ikke hvad, men det er lige på grænsen.
Fjernes fokus på hvilket glimrende rockband BLS også er, går det galt, hvilket det gjorde i Amager Bio.
Surt, for gode numre er der kommet fra Wyldes ferme fingre, men koncertens intensitet gik i opløsning, så det eneste sted rock'n'rollen flød fra til sidst, var fadølshanerne.
Nu var tiden så kommet til at det biker-flirtende orkester besøgte København som sig selv, og da deres medbragte amerikaneropvarmning ikke kunne komme, var det danske Dødning der fik opvarmeræren helt alene.
Dødning gjorde en fin figur på den sparsomme plads de havde fået, og selv om det bestemt er et meget ungt band, der minder i lidt om Raging Speedhorn, ikke mindst fordi de har to forsangere. Deres version af boogierock/sludge/metalcore er dog lidt mere tilbagelænet.
Opvarmningstjansen er ofte ret utaknemmelig, fordi folk utålmodig venter på at høre det, de har betalt for, eller slet ikke er kommet for den sags skyld, men de fik faktisk rykket adskillige nakker. På den baggrund må ilddåben siges at være mere end bestået.
Nu skulle man tro, at springet fra et meget ungt og upcoming, dansk band til et veletableret verdensorkester ville være stort, men det viste sig ikke at være tilfældet.
Efter Dødning gik af, gik der en evighed inden BLS gik på. "Hævi!" tænkte man efter de første numre, men inden man kunne nå at sige "Rock!" begyndte de at ødelægge den gode stemning med al for meget goldt guitarlir og klaverspil, fandenhjælpemig!
Det gik galt for Axl Rose med klaveret i sin tid, og har i øvrigt ikke rigtig gjort noget godt for nogen hårdrockere, så mon ikke man skulle lade tangenterne blive hjemme hos mormor?
Er man som Zakk Wylde en gudsbenådet guitarist er det dumt at udstille, at man er en middelmådig pianist. Det er hans evner som spadespiller og egentlig også sanger der gør, at man tilgiver ham hans hulemandsritualer med brystslagning, fingerkys og jeg ved snart ikke hvad, men det er lige på grænsen.
Fjernes fokus på hvilket glimrende rockband BLS også er, går det galt, hvilket det gjorde i Amager Bio.
Surt, for gode numre er der kommet fra Wyldes ferme fingre, men koncertens intensitet gik i opløsning, så det eneste sted rock'n'rollen flød fra til sidst, var fadølshanerne.
Kunstner
Titel
Black Label Society i Amager Bio, fredag den 28. november 2008
Spillested
Dato
28-11-2008
Genre
Forfatter
Karakter