Græsk og ikke særlig godt

En nærmest uhørlig sanger i Arachnes trækker voldsomt ned. Arachnes er et italiensk symfonisk power metal band, som gerne vil stå ved, at man har en habil trommeslager, men som ikke vil stå ved, at man har en sanger. Førstehåndsindtrykket af bandets sjette album siden starten i 1997, "Primary Fear", er en lortelyd med trommerne helt fremme i lydbilledet og sangen gemt helt væk. Førstehåndstrindtrykket holder desværre de senere
gennemlytninger igennem. Vi har at gøre med ganske habil hopla-hævi, udført af nogle - selvfølgelig - kompetente musikere. Men det er simpelthen alt for enerverende, at de to evigt pulsende stortrommer banker deruda' og stjæler opmærksomheden fra alt andet.

Sangeren hedder Caruso (!) til efternavn og Enzo til fornavn, men han er nærmest uhørlig på det 15 numre lange album. Det, man kan høre af ham, er ikke specielt dårligt, selv om han er ganske
skinger. Det ville jeg nu også være, hvis jeg skulle forsøge at overdøve de trommer...