Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hævi-Hopla på Fransk

Updated
Hævi-Hopla på Fransk
Indimellem hiver Heavenly ganske godt fat i Lars Schmidts elskede luftguitar. Franske Heavenly er sine steder klichépræget og hæsblæsende hævi-hopla, men det er livligt, energisk og meget melodisk - for ikke at tale om musikalsk kompetent. Men man mister pusten engang imellem, for der er virkelig tale om Helloween på en overdosis speed! Heavenly adskiller sig dog fra Helloween og andre speedmetal-acts ved at bevæge sig i et teatralsk opera-agtigt univers med masser af storladne kompositioner med masser af kor på.

"Dust to Dust" er bestemt ikke dårligt. Det er tydeligt, at der er tænkt meget i arrangementer og opbygning af de enkelte numre, og der er gjort meget ud af det hele. Men det ultra hurtige tempo er desværre lidt for overdøvende. Man når ikke at trække vejret, før de flerdobbelte stortrommer atter bringer hjerterytmen faretruende i vejret. Men der er mange dejlige staccato-riffs, som gør, at man trods alt lige hiver luftguitaren frem en ekstra gang. Og det er jo på et eller andet plan et kvalitetsstempel.

Kunstner
Titel
Dust to Dust
Distributør
Forfatter
Karakter
3