Welcome Home!

C&C

Coheed & Cambria vender tilbage til Amory Wars-universet i hvad der mest af alt virker som et nyt kapitel i sagaen. Et velskrevet og velkomponeret kapitel.

Titel
Vaxis – Act I: The Unheavenly Creatures
Trackliste
Prologue
The Dark Sentencer
Unheavenly Creatures
Toys
Black Sunday
Queen of the Dark
True Ugly
Love Protocol
The Pavilion (A Long Way Back)
Night-Time Walkers
The Gutter
All On Fire
It Walks Among Us
Old Flames
Lucky Stars
Karakter
4

Selvom det muligvis ikke er helt oplagt at sammenligne Between the Buried and Me og Coheed & Cambria musikalsk, er der enkelte elementer, der gør det helt naturligt. Begge bands opererer inden for progressiv rock/metal og gør brug af storladne fortællinger og konceptuelt indhold. Hvor de to bands virkelig til gengæld er ret forskellige, er angående deres fans eller tiltroen til samme. Between the Buried and Me har ikke tiltro til, at deres fans kan holde ud at lytte til et storladent opus over én gang, og har af den årsag delt deres senest udgivelse i to. Coheed & Cambria har stik modsat forventninger om, at deres fans nok har rigelig kapacitet mellem ørene. Det amerikanske bands niende fuldlængdeudgivelse indeholder intet mindre end 15 numre. 1 time og 19 minutters spilletid, der bringer kvartetten tilbage til det oprindelige univers og udgangspunkt for størstedelen af deres udgivelser: the Amory Wars.

Det forrige album, ’The Color Before the Sun’, var den første udgivelse hvor omdrejningspunktet ikke var the Amory Wars. Et mere personligt album, der måske var et af de bedste, Coheed & Cambria har udgivet i nyere tid. ’Vaxis – Act I: The Unheavenly Creatures’ er en musikalsk tilbagevenden til den typiske prog-rockede lyd, der generelt har præget Coheed & Cambria siden ’Good Apollo, I'm Burning Star IV, Volume One: From Fear Through the Eyes of Madness’. Det er på mange måder en typisk Coheed & Cambria-plade, fyldt med velskrevne kompositioner, en spændende beretning og grandiositet pakket ind i variation.

Claudio besejrede Wilhelm Ryan. Keywork-systemet er kollapset og bliver nu udnyttet af grupperingen The 5 houses of the Star Supremacy som fængselsplaneter. I det virvar blomstrer romantikken mellem to karakterer (unheavenly creatures), der sammen skaber omdrejningspunktet for denne og sandsynligvise også fremtidige udgivelser: Vaxis. En oprindelseshistorie udsprunget af asken fra bandet Coheed & Cambrias tidligere bedrifter.

Pladen indledes af ’The Dark Sentencer’, et oplagt valgt til et af årets mest solide prog-skæringer. Der hersker ingen tvivl om at man er tilbage i Amory Wars-universet, ej heller at det er et univers, kvartetten nyder at arbejde med. Fra nummer til nummer varierer kompositionerne både i genreinput og idé.



Titelnummeret med den insisterende indledning og det ørehængende omkvæd trækker på flere elementer fra glam-rocken. Den sublime ’Queen Of The Dark’ er tung, stemningsfuld og sløv, og ’Old Flames’ flirter med poppet, emo-singalong-venlige omkvæd, taget direkte ud af en senere My Chemical Romance-plade. Diversiteten er stor, og ideerne mange, som man nærmest har lært at forvente det af kvartetten.

Det er sjældent kedeligt at lytte til amerikanerne. ’Vaxis – Act I: The Unheavenly Creatures’ er ingen undtagelse. Men der er måske et hint af sandhed i Between the Buried and Mes tilgang. Alt andet lige er 1 time og 19 minutters spilletid meget langt. I denne sammenhæng er det for langt. Ser man bort fra historiefortællingen og fokuserer på det rent musikalske, ville det uden tvivl have gavnet pladen, om to-tre numre var skåret fra. ’Toys’ er 6 minutter og 28 sekunder, hvor Coheed & Cambria på irriterende vis lyder som en rocket udgave af The Temper Trap, mens ’Lucky Stars’ er en outro, der strækkes over mere end 5 minutter.

Hvad angår teksterne, virker et nyt kapitel og en oprindelses-historie som et fornuftigt valg. En art reboot af Amory Wars, med en mellemliggende plade væk fra universet. Selvom ’Vaxis – Act I: The Unheavenly Creatures’ naturligvis skal fremstå som en forsættelse. Det er naturligvis spændende at påbegynde et nyt kapitel i sagaen, men måske er det også lidt forhastet? Måske var der masser af ubesvarede spørgsmål, der kunne være behandlet, før man forsatte? Måske får vi svar på de spørgsmål på de næste plader. Pladen lyder som en streg i sandet. Trukket i forlængelse af skiftet til Roadrunner. En ny begyndelse på en ny historie.