Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

I retning af Rainbow

Updated
I retning af Rainbow
Udmærket fjerde album fra tysk/amerikanske Silent Force, vurderer Lars Schmidt. Tysk/amerikanske Silent Force gør det sgu ganske udmærket på deres fjerde udspil "Walk the Earth", der på glimrende vis efterfølger det ganske fine tredje album, "Worlds Apart" fra 2004.

Silent Force er rimelig effektiv melodisk hard rock med et lille anstrøg af power metal. Kernen i orkestret er den ikke uefne guitarist Alexander Beyrodt og den tidligere Royal Hunt sanger DC Cooper.

Cooper er den mest kendte i bandet, ihvertfald på disse breddegrader. Men han er også lidt bandets achilleshæl. Han har ganske vist en udmærket stemme, men den er også for ensformig. Der sker ligesom ikke nok.

Lyden på "Walk the Earth" er heldigvis ikke så poleret. Silent Force tilstræber, ifølge albummets pressemateriale, noget i retning af Rainbows og Deep Purples 70'er lyd. Men det er sgu mildt sagt at skyde temmelig meget ved siden af målet. Melodisk og kompositorisk når de ikke denne anmelders elskede ikoner til strømperne.

Men dermed ikke være sagt, at "Walk the Earth" ikke er et ganske udmærket album. For det har bestemt sine højdepunkter. Ikke mindst titelnummeret, der bæres oppe af et riff, som undertegnede altså har hørt et eller andet sted før (måske læserne kan hjælpe?).

Titel
Walk the Earth
Label
Distributør
Forfatter
Karakter
3