Selvom D-A-D frivilligt er flyttet på museum for en stund, så viser deres seneste plade, at de stadig er relevante og kan spille den fede hard rock.
Tysken kommer, og han har festen med sig.
Lordi vil for altid være et tegneserieband. Men de er nu ikke det ringeste inden for genren.
Orden Ogan vil så gerne være meget mere end et godt power metal-band. Til tider er ambitionerne dog højere, end materialet kan indfri.
Sexede damer er sexede, og rockmusik er stiv pik. Med det credo er det forstemmende, så usexet en plade ‘Wild Cat’ er.
Rhapsody of Fire – denne gang den spaltede del uden Luca Turilli – er tilbage med andet album siden spaltningen i 2011. Denne gang er der positive takter at berette om.
Det fungerer desværre ikke særligt godt at skrabe al støjende overflade af Ektomorfs musik og servere den hudløst ærligt i akustisk form.
Med violin, skomagerbas og trækharmonika danser Dalriada sig igennem en omgang rimelig flot og melodisk folkemetal, som dog også får en tand for meget træsko af og til.
De gendannede thrashveteraner i Onslaught har leveret en håndværksmæsigt ok plade, der desværre mangler mindeværdige riffs.
Genforenet med Jørn Lande når Masterplan desværre langt fra højderne fra bandets første to udgivelser.
Fear Factory viste i sit show og sin indstilling, at bandet er tilbage på vej mod den absolutte metal-elite.
Fear Factory har med ’Mechanize’ udgivet et utroligt godt album, hvor Gene Hoglan får vippet alle skeptikere af pinden, for han er ikke uden betydning i det stærke slutresultat.
