Med hiv og sving
Populær
Med violin, skomagerbas og trækharmonika danser Dalriada sig igennem en omgang rimelig flot og melodisk folkemetal, som dog også får en tand for meget træsko af og til.
Der har i denne weekend netop været afholdt dansk Melodi Grand Prix. Det betyder at det europæiske ditto er på vej, og den slags var før i tiden en god mulighed for at blive klogere på andre egnes musik. Før alt blev mainstream skabelons-pop-musik, var der faktisk mulighed for at høre skæve toner fra den anden ende af Europa.
Når man nu ikke længere får sin træsko-musik igennem den slags, så er det jo godt, at folkemetallen så levende sørger for at bringe dansen fra andre egne rundt i hele verden.
Ligesom eksempelvis Dalriada fra Ungarn. Bandet har nu hele seks albums på samvittigheden - 'Igéret' er det andet efter gennembruddet 'Szelek', der bragte bandet på hitlisten i hjemlandet. Og så har de, som også kan være vigtigt, havde det været i Grand Prix-sammenhæng, en flot figur i sangerinde/fløjtenisten Laura:
Det er velspillet og ganske interessant at lægge ører til - specielt hvis man har en forkærlighed for folkemusik, da fløjter, violin og mundharmonika sørger for autentisk musik som var det før elektricitetens komme. Helt uden strøm klarer bandet sig dog ikke, for der er også metalguitar på albummet, og uden sammenhæng til el-snakken: der er også godt tramp i dobbeltpedalerne.
Nogle steder bliver det lige anstrengt nok på herrevokalen og lidt for specielt - ja, latterfremkaldende - når træskoene inviteres til et godt gammeldags bal. Men det som alligevel redder Dalriada hjem er en flot sans for melodi, der evner at bære sangene hjem, når et mellemstykke har været lidt for sært for et typisk metal-øre.
Puds træskoene og dans med: