Et break-up af frustrationer

Folk-metal bandet Svartsot har gennemgået en udskiftningsproces af nærmest teatralske dimensioner, men er kommet stærkt ud af det og har allerede sange klar til det tredje album.

Der er altid to sider af en sag – ingen tvivl om det. NRGmagazine.dk spurgte Cristoffer J.S. Frederiksen, der spiller guitar i Svartsot, om postyret bag det faktum, at bandets andet album er indspillet med en næsten helt ny besætning i forhold til debuten fra 2007. I et langt og ærligt interview får du her historien, som Christoffer har oplevet den. En historie om noget, der vist med rette kan kaldes et dramatisk brud.

Diskussionen om, hvorvidt I kunne fortsætte med at hedde Svartsot kørte i diverse fora i bedste Hatesphere-stil, da det blev annonceret, at Svartsot fortsatte trods exit fra næsten hele den daværende besætning. Hvilke tanker gjorde I jer i forbindelse med nyt navn kontra at fortsætte som Svartsot?

- Der er faktisk et par ting, der spillede en rolle i beslutningen om at beholde navnet Svartsot. Til at begynde med valgte de andre selv at gå ud af bandet, hvorimod jeg gjorde det tydeligt helt fra starten, at jeg ville fortsætte. Jeg havde skrevet mindst 75 % af musikken på 'Ravnenes Saga', og næsten samtlige tekster, så for mig var det ikke rigtig et spørgsmål om at opløse Svartsot – jeg ville alligevel fortsætte i samme genre, om bandet så hed Svartsot eller ej.

- Den ene af dem skrev så til mig, at jeg godt måtte beholde navnet – jeg ved ikke, om det var en fælles beslutning eller ej. At han skrev det i det hele taget, synes jeg er lidt underligt, da de alle sammen havde meldt ud, at de gik ud af bandet.

- Jeg overvejede nu alligevel, om det ville være smartest at ændre navnet, og spurgte derfor Napalm Records, hvad de syntes. De så helst, at bandet skulle fortsætte under navnet Svartsot, da navnet var ved at blive etableret. Og så var det ligesom afgjort. Havde det været et spørgsmål om, at bandet ændrede stil, så synes jeg helt bestemt at det skulle hedde noget andet. Men eftersom vi stadig spiller folk-metal synes jeg ikke, der er noget galt i, at vi hedder Svartsot.

Hvad lå bag opbruddet i bandet, og skete det i al fordragelighed eller var det mere ”dramatisk”?

- Det var nok mere over i det dramatiske, selvom det var ved at gå galt over en længere periode. I starten var det kun småting som vi ikke kunne enes om, men de voksede med tiden, og til sidst var det som om jeg ikke længere kunne sammen med de andre. Enden på sagen var sådan set, at enten jeg eller de fire af dem skulle gå ud af bandet. Jeg gik faktisk også ud af bandet i nogle dage allerede i september 2008, men vi valgte så at prøve at sætte uenighederne til side, da vi skulle på Europaturné måneden efter. Situationen blev måske kun forværret under touren, men der gik alligevel halvanden måned inden bruddet skete.

- Officielt hed det, at vi var uenige om, hvordan selve musikken skulle være og om, hvordan bandet skulle ledes. Set i bakspejlet var det med musikken nok en mere eller mindre ubetydelig del af det. Der var ét nummer som vi ikke kunne enes om – de andre ville indspille nummeret, men jeg ville ikke. Nummeret var simpelthen ikke folk-metal nok til, at jeg kunne godtage det – det lød bare ikke som et Svartsot nummer. Selve nummeret var skrevet af en af de andre, men jeg havde bidraget med teksten og et par temamelodier, hvormed jeg forgæves havde forsøgt at gøre nummeret lidt mere folket, end det var. Desuden var nummeret endda blevet droppet i en overgang, men en eller to af de andre begyndte at snakke om at genoptage nummeret da vi var på tour.

- Da vi så sad i øvelokalet den ene dag, var der nogen, der insisterede på at øve nummeret. Jeg nægtede, da det for mig var klart, at nummeret ikke skulle med på den næste plade. Lige pludselig kom der et par trommestikker susende gennem luften mod mit hoved, og to af de andre begyndte at råbe op om, at de havde fået nok af, at jeg hele tiden forsøgte at tage kontrol over bandet. Der var generelt en dårlig stemning den aften som det var, da Stewart Lewis lige havde meldt ud, at han ville tage en pause fra bandet på grund af hans kones helbred.

- Måske overreagerede jeg, men jeg kylede en stol forbi en af de andre, og ramte næsten noget af hans grej. Jeg havde ingen intentioner om at ramme hverken ham eller hans udstyr, men havde bare behov for at komme af med mine frustrationer over situationen, som havde bygget sig op over måske et halvt år.

- Et par dage efter modtog en mail fra dem, hvori de skrev at bandet var et demokrati, og de mente jeg forsøgte at overtage bandet. At jeg havde været den, der havde brugt mest tid på at skrive numre og tekster, og at sørge for bandets daglige drift, kontakt med pladeselskabet, bookeren, osv. var sagen uvedkommende, og hvis ikke jeg var villig til at finde mig i bandets beslutninger, var jeg stemt ud af bandet. At jeg havde kastet med en stol blev også nævnt og var regnet som uacceptabel opførsel, men at de var villige til at overse det. At kaste med trommestikker, og hvorvidt det var acceptabelt, blev slet ikke omtalt.


DER ER ALTID BEHOV FOR EN LEDER

- Min egen holdning til bandpolitik er, at demokrati er fint til en vis grad. Selvfølgelig skal vigtige afgørelser drøftes i fællesskab, og alle skal lufte deres meninger. Men hvis man vil noget med bandet, skal der altså være en, der står i spidsen. Pladeselskaber gider ikke skrive til fem eller seks forskellige bandmedlemmer hver gang, de vil aftale noget, og der skal tages hurtige beslutninger indimellem. Op til da var vi faktisk to, der havde regelmæssig kontakt med pladeselskabet, og selv da blev det meget forvirrende fra tid til anden.

- Det endte med, at Napalm begyndte at skrive til min personlige mail, da de ikke længere kunne overskue det – og det var ikke noget som huede den anden. Men de fleste ting blev stadigvæk drøftet på demokratisk vis, hvilket som oftest betød, at det kunne tage helt op til fjorten dage at få et simpelt ja eller nej svar ud af dem alle sammen. Som det var, var der en af dem, der regnede sig selv og mig som dem, der egentlig styrede bandet, og det var nok rigtigt i de fleste tilfælde.

- Jeg besvarede deres mail. Jeg var måske lige lovlig grov, og de blev vist ikke glade for det, jeg skrev, men der blev alligevel indkaldt til møde. Endnu en gang blev der sluttet fred, men på det tidspunkt var folks tålmodighed ved at blive slidt lige lovlig tynd. Et par dage efter havde jeg skrevet et nyt nummer, som nu er på ’Mulmets Viser’ og hedder ’Grendel’. Jeg sendte nummeret ud til de andre, og foreslog det som et muligt alternativ til det andet nummer. Det blev så begyndelsen til atter et skænderi, denne gang mellem mig og den af de andre, der mente at have mest at sige.

- Det blev meget ubehageligt, da der åbenbart var en hel del indestængte aggressioner på begge sider. Jeg var meget tæt på at skride fra bandet, men kunne alligevel ikke give slip, da jeg havde lagt så meget af mig selv i bandet. Det endte så med, at han valgte at gå ud af bandet, og de andre fulgte trop over de næste par timer.


RYGTER OM DEN FLYVENDE STOL

- Ham, der gik ud af bandet først, blev ved med at volde besvær. Jeg var for eksempel den eneste i bandet, der havde meldt mig ind i KODA, og havde selvfølgelig også indberettet de numre, jeg havde skrevet sammen med ham. Det siger sig selv, at han og jeg blev noteret som medkomponister. I hans uvidenhed omkring, hvad KODA engang er for noget, truede han mig med en retssag, fordi jeg havde indberettet numrene.

- Bandets bankkonto stod ligeledes i hans navn, og huslejen til øvelokalet blev trukket fra den konto. Han vil så hive mig i retten igen fordi jeg ikke vil opsige den betalingsservice-aftale han havde indgået. Og at få koderne til bandets MySpace og e-mail, samt at få skrevet hjemmesiden over i mit navn gik ikke ligefrem gnidningsfrit.

- Siden hen har jeg også fået at vide, at en eller to af dem angiveligt skulle have startet rygter om, at jeg havde været voldelig overfor dem alle. For eksempel ringede Stewart til mig en dag for at sige, at den ene havde fortalt ham, at jeg havde kastet en stol direkte efter ham. Nu er det jo sådan, at jeg kun kastede med stolen den ene gang, og da var Stu til stede. Han sagde selv, at påstanden lød lige lovlig overdrevet. Og enkelte af de andre rygter er ren og skær løgn – jeg har aldrig slået nogen af dem, og slet ikke dem alle efter tur.

- Jeg holdt selvfølgelig øje med, hvad folk skrev om bandet i tiden efter opbruddet. Der var godt nok mange, der havde meninger om det, og vidste besked med, hvad der skulle være sket. Jeg valgte at forholde mig tavs, da jeg ikke orkede mere dengang. Jeg ønskede bare lidt fred for at få genopbygget bandet og for at få skrevet nyt materiale. På et tidspunkt blev jeg bedt om at give et interview for et eller andet webzine. Jeg forsøgte at svare på sådan en måde, at jeg ikke kunne anklages for mudderkastning. Bagefter blev jeg kontaktet af ham, der havde forladt bandet først. Han mente, at jeg havde svinet dem til, og at der ville være alvorlige konsekvenser, hvis jeg nogensinde gjorde det igen. Men nu synes jeg, sandheden skal ud.


ÆNDRINGERNE ER TYDELIGST I INDSPILNINGSPROCESSEN

Har den nye line-up så betydet ændringer i forhold til sangskrivning og indspilningsproces?

- Med hensyn til sangskrivning har der faktisk været meget få ændringer. Jeg har skrevet al musik denne gang, men vores nye bassist, James Atkin, har skrevet ca. halvdelen af teksterne. James er englænder, og han skrev derfor teksterne på engelsk, og jeg har så oversat bagefter. Det gjorde vi også med et enkelt nummer på ’Ravnenes Saga’, som jeg skrev sammen med Stewart, der er waliser.

- Der har til gengæld været store ændringer i indspilningsprocessen, men det er mest fordi vi valgte en anden producer til denne plade. Jacob Hansen har en bestemt måde at arbejde på, hvorimod Lasse Lammert er meget mere åben for at eksperimentere. Det gav os en større frihed end vi havde med den første plade, og det har vi bestemt udnyttet.

Man kan jo aldrig vide: men forventes det, at den nuværende line-up også er det, som findes på det tredje Svartsot album?

- Ja. Jeg kan ikke se nogen grund til, at der skulle foretages nogen udskiftninger i mellemtiden. Det nuværende line-up har en meget professionel holdning til bandet, og er helt klart samlet om det fælles formål.

Jeres navne klinger ikke lige nordisk. I har sange på dansk, men taler I egentlig dansk indbyrdes?

- Som nævnt, er James englænder, men ellers har vi alle sammen danske rødder. Vi har det derfor lidt med at blande sprogene. Der bliver talt en del engelsk af hensyn til James, da han er stadigvæk ved at lære dansk. Ellers taler vi mest dansk, når vi er sammen. Men en samtale kan let begynde på det ene sprog og ende på det andet.

Er teksterne baseret på gamle sagn, sagaer og den slags, eller er det nye historier skrevet i "gammel stil"? Har I nogle favoritter blandt historier og sagn fra fx nordisk mytologi, som måske ligefrem har inspireret jer til sange?

- Af de tolv numre på den normale udgave af ’Mulmets Viser’, er de tre af teksterne baseret på historiske hændelser, fem er motiver taget fra folketroen, og de andre er nye fortællinger, der skrevet som om de sker i den tidlige middelalder. Lige meget hvad, lægger vi meget vægt på at læse op om emnet, før vi skriver teksten. Der er selvfølgelig mere plads til at bruge fantasien i de nye fortællinger, men vi forsøger alligevel at gøre teksterne så "autentiske" som muligt.

- Jeg ville ikke sige, at vi har nogen favoritter, men alle de historier vi bruger inspirerer os, da vi plejer at holde os så tro til dem som muligt. Indimellem laver vi om på historien for at gøre den mere sjov. Som for eksempel i teksten til 'Visen om Tærskeren', som er et af de to bonusnumre på digipack-udgaven. Teksten er baseret på historien om Thor og Lokes rejse til Udgaardsloke, hvor de bliver udsat for en række prøvelser. På grund af jætternes list, er det imidlertid umuligt at bestå disse prøver. I vores udgave af myten, er det os, der skal løse de samme opgaver, men i modsætning til guderne har vi heldet med os.


ET DYGTIGT PLADESELSKAB

I har kontrakt på Napalm Records, hvor også The Kandidate og Hatesphere er signet. Kandidate fik fx lidt penge at indspille for hvilket nærmest er uhørt for en debut nu om dage. Føler I, at selskabet tænker anderledes og tør mere end nogle af de lidt større selskaber på metalscenen?

- Jeg tror helt klart, at Napalm Records har påtaget sig en bestemt rolle eller niche. De finder nye navne og giver dem en chance, og en del af deres bands bliver ligesom opfostret til at gå videre til større pladeselskaber. Det er stort set umuligt at komme på de fleste større selskaber for uprøvede bands. Napalm Records er måske mere villige til at give de nye bands en chance. Selvom indspilningsbudgetterne kan være stramme, er de utrolig dygtige til at promovere deres bands. Men nu signer Napalm Records indimellem også nogle større og mere etablerede navne, og det er måske derfor de kan overleve.

Coveret til 'Mulmets Viser' er flot – hvem har udført det, hvad var idéen bag og blev slutresultatet som forventet?

- Coveret er udført af ungareren Gyula Havancsák, som har lavet covers for blandt andre Destruction, Stratovarius og Annihilator. Ligesom med ’Ravnenes Saga’, valgte vi en titel til pladen, som kunne fungere som en rød tråd mellem numrene. Tanken var hovedsageligt, at de enkelte numre skulle forestille sagn eller sange, der bliver fortalt af en gruppe mennesker som tidsfordriv på en lang, mørk vinteraften.

- Men eftersom teksterne er overvejende grusomme – f.eks. om sygdom, bjergtagning, og munke, der bliver slagtet af vikinger – får titlen ligesom en ekstra twist. Udover at coveret skulle samle trådene på en eller anden måde, havde vi ikke rigtig nogen specielle ønsker til, hvordan det skulle se ud. Vi sendte derfor Gyula en beskrivelse af de enkelte tekster og vores tanker omkring titlens sammenhæng i forhold til numrene og overlod resten til ham. Så det man ser på coveret er en gammel mand, der fortæller sagnet bag nummeret ’Jagten’, hvor de dødes sjæle rider på deres natlige jagt og som er afbildet i flammerne, imens folk lytter tryllebundet til. Idéen er meget enkel, men den fungerer rigtig godt.


FOLK-METAL OG TOUR-PLANER

I Danmark er der andre bands, der bekender sig til det med viking/folkemusik-stilen, men der er ikke rigtigt andre, der lyder som jer med det faste samspil med mere traditionelle instrumenter som fløjter. Ser I det som en fordel eller en ulempe i forhold til det hjemlige marked og spillejobs?

- Det er nok både en fordel og en ulempe. Jeg tror ikke, det er nemt for metal bands i det hele taget at få spillejobs herhjemme, og der har været perioder, hvor der var langt mellem jobbene. Det har heller ikke altid været nemt for os at finde bands at spille med, men der er ved at dukke flere folk-metal bands op. Det er som om folk-metal bølgen er lige ved at nå Danmark nu. Det er selvfølgelig godt for os.

Jeres stil, tekster og musik lægger jo op til, at man skal være glad for én over tørsten. I kan sikkert godt lide en helt almindelig pilsner, men hvis man skal lidt mere over i eksotisk øl og specialbryg er der så nogle favoritter på det område hos Svartsot?

- Som englænder, er James selvfølgelig glad for ale og stout. Og de fleste af os takker ikke nej til en god belgisk øl eller en weissbier. Ellers er vi ikke så kræsne.

Hvad bringer den forholdsvis nære fremtid for Svartsot?

- Vi er ved at skrive nye numre, som vi kommer til at arbejde på over de næste måneder, og vi håber på at indspille igen i starten af 2011. Ellers er vi blevet booket til en håndfuld jobs i udlandet, inklusiv fire-fem jobs sammen med rumænske Negură Bunget på deres tour, Napalm Records 15 års jubilæum på Metalfest Austria samt Wacken – præcise datoer samt andre koncerter kan findes på vores MySpace og hjemmeside. Der er vist også ved at blive lagt planer for EU- og DK-tours sidst på året, men jeg har ikke fået nogen datoer. Så alt i alt har vi det rimelig travlt.