Dansende metal

Trods en smule overforbrug af fløjter har Svartsot skabt en aldeles glimrende opfølger på debuten.

Kunstner
Titel
Mulmets Viser
Dato
28-03-2010
Distributør
Forfatter
Karakter
3

Efter en del udskiftninger i bandet er randrusianske Svartsot nu klar med deres anden udgivelse 'Mulmets Viser', og som på forgængeren 'Ravnenes Saga' er der tale om dødsmetal med folkemusikinspirationer i form af dansende riffs og en gennemgående brug af fløjter.

Netop fløjten skærer, bogstaveligt talt, igennem. Den er med det meste af vejen, som en slags melodi over melodierne, og med enkle svævende fraser binder den albummet sammen. Men man kan ikke lade være med at spørge sig selv, om fløjterne nu også er nødvendige.

Det virker fortænkt, og umiddelbart bedømt kunne den dansende fornemmelse der effektivt gennemsyrer udgivelsen i sig selv være rigeligt til en understregning folkemusikkens indflydelse.  Fløjterne tager ikke rigtigt fokus fra andet, men lever for sig selv, og det er selvfølgelig også interessant men i længden lidt trættende, og faktisk er numre, hvor fløjterne ikke spiller en rolle de bedste.

Det mest interessante er deres dystre sider, og de forfalder ikke til lette tricks som større omkvæd og melodiske guitarer, men dermed mangler der ofte et tilbagevendende klimaks i musikken. Der findes da også steder, hvor den growlende vokal bliver stærkt fængende og slår til med en klassisk ørehænger.

Det skal dog ikke forstås sådan, at bandet begår en fejltagelse ved at vægte dødsmetalinspirationen højt og ikke gøre det alt for melodisk, da de formentligt også er netop derfor Svartsot aldrig bliver latterlige og fjollede, som det let kan ske, når folkemusik inddrages i metal.