Brynjeklædt fest
Populær
Fest, mjød, horn, brynjer og et velspillende Vanir, var hvad man fik på den lille scene inden den store byge over Refshaleøen lørdag.
De nåede lige at sige tak for den fede fest, og så satte regnen ellers ind med den måske største byge, som Copenhell blev udsat for i år. Folk søgte derfor hurtigt ly i Biergarten, og det var jo ganske passende efter Vanirs drukviser med masser af opfordringer til umådeholdent druk.
Det er ikke så frygtelig længe siden, at Vanir spillede få kilometer fra det rå område på Refshaleøen i en kælder kaldet The Rock. Dengang gav overfloden af toner og instrumenter samt de to temmelig enslydende mandevokaler i front ikke den fest, som musikken lægger op til. Men på Copenhell lykkedes det som en symbiose mellem et veloplagt band og et feststemt publikum og en mere støjende guitar.
Lyden var lidt federe denne gang, selvom lydmanden måtte kæmpe hårdt for at få det bedste ud af den rå akustik mellem de store skibscontainere. De to herrer i front havde stadig ikke den store nuanceforskel mellem deres stil, men heldigvis trådte vokalerne fint frem, så historierne i bandets musik kunne høres.
'Elverkongens Brud' blev præsenteret med nøjagtig samme indledning som til showet på The Rock, men gentagelsen var i orden, fordi folk jublede og var "på" fra nummerets start. Ikke at publikum på dette tidspunkt ikke var det i forvejen. Og der var mange, som havde fundet vej til Vanirs show, trods konkurrencen fra det samtidigt spillende Kvelertak.
Vanir havde publikum i sin hule hånd og behøvede ikke at lefle for folks begejstring, så derfor virkede udskænkningen af mjød til nogle få hurtige forrest ikke som bestikkelse - snarere som det var tiltænkt: en gave.
Vanir serverede mjød i teksterne samt til de hurtigste foran.
Utroligt nok var der plads til at alle i bandet - på nær trommeslageren, selvfølgelig - kunne stå forrest på scenen, så bandet var nærværende og tydeligt med i den fest, som det selv havde skabt. Som for alle bands på upcoming-scenen var der kun 30 minutter til rådighed, og Vanir fik absolut det bedste ud af sin tid.