Beriger din tilværelse

Masterplan sparker røv. Et fremragende debutalbum, mener Lars Schmidt. Tag en stor del Helloween og bland det med Whitesnake, og du har et af årets nye og meget spændende bekendtskaber, tysk/norske Masterplan. Det debuterende orkesters omdrejningspunkter er den tidligere Helloween-guitarist Roland Grapow, den tidligere Helloween-trommeslager Ulli Kusch og den norske sanger Jørn Lande (ex-Company of Snakes, Ark). Det er Lande, som har taget Whitesnake med sig. Han gjorde det fantastisk som David Coverdale-klon i Company of Snakes og lyder rent faktisk mere som Coverdale end Coverdale selv. Vupti, og så har vi super powermetal blandet med melodisk hardrock. Og sikken cocktail! Højt tempo, en massiv guitarmur, de fedeste soloer, en ultratight rytmesektion og masser af melodi.
For Whitesnake-fans, der ikke kender til Jørn Lande, vil Masterplan være et oplagt første møde med hans katalog, som ud over Ark og Company of Snakes også tæller Beyond Twilight og ikke mindst to ganske fremragende solo-udspil, hvor især den seneste - udgivet med kunstnernavnet Jorn - "Worldchanger" er et absolut must.
Masterplans debut er en debut uden fyldnumre og med pæn variation. Første nummer, "Spirit Never Die" er ren Helloween, singlen "Enlighten Me" har en gothisk feeling, lidt som når Paradise Lost light møder Helloween. Treeren "Kind Hearted Light" er et massivt nummer, tunge riffs, men også uptempo ekvilibrisme. Albummets fjerde nummer, "Crystal Night", kører lidt i Judas Priest tempo, tungt og meget riffet med en af Landes bedste præstationer på albummet. Femte skæring "Soulburn" er det mest iørefaldende - her med Lande godt forklædt som Coverdale. For metallere med indbygget pop-gen er dette absolut albummets bedste nummer. Denne anmelder er dog faldet mest for den tiende skæring, "Bleeding Eyes". Der er dømt arabisk inspireret Blackmore-fest, især i introen. Det arabisk inspireret guitarintro bliver til et tungt, tungt riff med et omkvæd, der sidder lige i øjet.
Lever du stadig en lille smule i firserne, kan du lide både hurtige og tunge guitarer, en sanger ud over det sædvanlige og masser af melodi, så er Masterplan lige noget for dig. Man kan altid påpege, at der er intet originalt er ved dette udspil. Der er hentet inspiration fra mange kilder, men hvorfor skal det være originalt? Masterplans overordnede plan har været at lave et album, der sparker røv og beriger din tilværelse. Og det gør det. Hvis du er til den slags.