Ikke for alle
Updated
Pop, kvælertag og legesyge præger det nye og essentielle udspil fra Dillinger Escape Plan, "Ire Works". Vanvidsmetalhovederne i Dillinger Escape Plan (DEP) er for første gang i over tre år klar med et nyt udspil. Umiddelbart inden indspilningerne af dette nye værk, ”Ire Works”, påbegyndtes, annoncerede kvintetten, at trommefantomet Chris Pennie havde forladt bandet til fordel for Coheed & Cambria. En manglende vigtig brik, som dog synes tilfredstillende udfyldt af den nye tøndebasker Gil Sharone.
DEP samler tråden op fra forrige album med de første to hæsblæsende numre ”Fix Your Face” og ”Lurch”, men her fra er det som om bandet pludselig skruer væsentligt ned for tempoet og til gengæld op for de eksperimentelle ambitioner. ”Black Bubblegum” er vel nok det mest poppede nummer fra dette bands side, og det giver lige pludselig mening, at Justin Timberlake var en af de kunstnere, der blev fortolket på sidste års cover-EP, ”Plagiarism”…!
Halvdelen af numrene på ”Ire Works” varer blot omkring to minutter hver, og det er endnu sværere at finde hoved og hale i det hele, end det plejer at være. Midtvejs gennem pladen er man ved at snuble, MENS man sidder stille og lytter den halsbrækkende ”When Acting as a Wave”. Og kort forinden mærkede man forsanger Greg Puciatos kvælertag under ”Nong Eye Gong”. Puciato, der debuterede som sanger på forrige udspil ”Miss Machine”, har virkelig fundet sig til rette, og eksperimenterer med sin stemme som en anden Mike Patton - hele albummet igennem.
Der er mange højdepunkter undervejs, men de 38 minutter bør opfattes som ét helstøbt værk. Alligevel er der dog indlagt forholdsvis letfordøjelige piller som fx det tidligere nævnte popnummer eller det det nærmest episke ”Dead as History”. Ja, netop når DEP ikke spænder ben for lytteren, er d’herrer sågar leveringsdygtige med et nærmest ligeud ad landevejen-rocknummer som ”Milk Lizard”, hvor et strygerensemble såmænd giver dets besyv med!
Det er ikke mindst bandets legesyge tilgang til sangene, der gør dette udspil til et særdeles lytteværdigt og underholdende bekendtskab. Det er i sig selv lidt af en bedrift at kombinere elementer fra hardcore metal med electronica og sågar trip-hop, men det lykkes for DEP. Det hele går op i en højere enhed, og bliver næppe mere stemningsmættet og hypnotisk end på albumlukkeren ”Mouth of Ghosts”.
Indrømmet, DEP er ikke for alle. Bandets outrerede tilgang til musikken eliminerer en stor del af lytterkorpset, og det er meget sjældent, at man kan tælle til fire i nogen af bandets sange. Men for os, der godt kan lide at blive udfordret som lyttere, og fascineres af aldrig, at vide hvilket instrument eller vokalt frontalangreb, der gemmer sig i pladens næste rille, er ”Ire Works” et af årets mere essentielle udgivelser.

Kunstner
Titel
Ire Works
Label
Distributør
Genre
Forfatter